Rädda Jobba!!

På vores ferie til Bornholm lærte Ida at sige “vuv vuv” som en hund – eller en kat, en måge eller hvilket som helst andet dyr. Vi prøver dog, på meget pædagogisk og anerkendende vis, at lære hende, at det mest er hunde-dyr, der siger “vuv vuv”. Derfor gav vi hende også en lille feriegave i form af denne tøjhund, som i den grad er blevet kysset, krammet og “vuv-vuv’et” til siden hun fik den.

Idag var vi så ude at gå søndagstur og Vuv-vuv var selvfølgelig med på tur. Hele vejen gik jeg og tænkte på, hvor synd det ville være, hvis hun tabte den så den blev væk, når nu hun er blevet så glad forden. Så jeg holdt godt øje med den. Og så alligevel. Da vi var på vej hjem efter at have handlet i Superbest, spurgte manden pludselig “hvor er egentlig hendes Vuv-vuv henne?”. Åhh nej, den var hverken i klapvognen eller rummet nedenunder og jeg følte mig pludselig som en del af min barndoms uhyggeligste børneudsendelse “Rädda Jobba – död eller levanda!”.

Men heldigvis, efter slavisk at have fulgt vores færden tilbage, fandt vi den inde i Superbest ved kølediskene for frostvarer. Her havde en venlig sjæl lagt den op på en hylde lige i øjenhøjde. Tak!