1 ekstra time

Hvordan er det lige man får stillet børns indre ur en time tilbage? I stedet for at sove 1 time længere, valgte Ida i morges at vågne 1 time tidligere end hun plejer – hvilket jo så blev til 2 timer, når man stiller om til vintertid. Jeg var heldigvis gået tidligt i seng så var nogenlunde frisk til at tage hul på dagens ekstra morgentime. Men alligevel 5:30, det er meget tidligt, især når det så oven i købet forvandler sig til 4:30! Jeg har blandt andet fået klippet velourstof ud til en ny kjole til Ida i samme snit som denne kjole. Den stribede velour gør bare, at den får et knap så...

Happy Halloween

Herhjemme markerer vi godt nok ikke højtiden udover den bluse Ida har på, men alligevel Happy Halloween-weekend til jer. Ida er for lille til rigtig at bemærke om vi lavede noget specielt Halloween’et herhjemme og vi voksne er heller ikke så opsat på højtiden, så det bliver nok først til næste år vi hopper med på Halloween-bølgen. Dog tror jeg, at jeg hellere må købe en lille smule del-ud-slik, hvis nu der skulle komme nogle små udklædninger forbi og banke på vores dør (og skulle der ikke komme nogen er skaden jo ikke større end, at vi må spise slikket selv).

Duddu er tilbage!

I dag fik Ida sin Duddu tilbage (eller jeg havde cyklet i regnvejr hen til Prik på Gl. Kongevej efter arbejde og købt en ny). Og der blev straks krammet og læst bog for Duddu som havde hun slet ikke været væk. Dejligt.

En gang skal jo være den første: Super hurtig, lækker og nem æbletærte

Opskrifter og madlavning generelt er som regel ikke noget, jeg bruger spalteplads på her på bloggen. Af den simple årsag, at det heller ikke er noget jeg bruger særlig meget tid på ude i det virkelige liv. Det er ikke sådan, at jeg hader at lave mad, jeg gider det bare ikke rigtig og jeg synes der er så mange andre hyggelige ting jeg hellere vil bruge min tid på i stedet. En gang i mellem kommer husmoderen dog op i mig og jeg går til gryderne. Men stadig i et begrænset omfang, hvorfor denne her kageopskrift er lige noget for mig – og nu kan den altså også blive for dig. Fra start til slut...

Forskellige hæklede firkanter

Inspireret af andres bloggerier om alternativer til de hæklede oldemor-firkanter, vil jeg lige vise et par af de forskellige hæklede firkanter jeg har haft lavet gennem tiden. De første er blomsterfirkanterne. Har primært lavet dem i enten mohair eller? uld/strømpegarn til sjaler. Prøvede også at lave nogle i bomuld med henblik på at lave et tæppe, men det var de ikke så egnede til, da kanterne ligesom er for tynde til det synes jeg. Da Ida var nyfødt gik jeg igang med at hækle disse lilla firkanter med tanke på et lille babytæppe. Men da jeg allerede havde to i forvejen i oldemor-firkanter, blev jeg aldrig færdig med det. Så indtil videre har jeg en...