Dette indlæg kom egentlig på tegnebrættet til at blive udgivet i går, mens jeg gik og gav tøsernes værelse en overordentlig tiltrængt omgang. Men så blev jeg pseudo-distraheret, hvilket greb lidt om sig. Og blot for at lukke den ordentligt, vil jeg gerne pointere, at jeg på ingen måde tænker, at betegnelsen “pseudotvillinger”, i det omfang jeg i ny og næ bruger det om mine tøser, skal være nogen som helst form for hårdheds-indikator. For hvor hårdt det er, at have og få børn er, efter min bedste overbevisning, en ganske individuel oplevelse og har intet at gøre med, hvor mange børn man har og hvor langt interval, der evt. måtte være mellem dem. Men...

Vi har fået den mest fantastiske pynt op inde på børneværelset. En stor lyserød luftballon. Inde hos Karrusella har vi solgt luftballonerne i lang tid efterhånden, og selvom jeg har syntes de var fine og pæne, har jeg aldrig været sådan falde-på-halen over dem. Lige indtil vi i slutningen af sidste år, fik at vide at vi fik dem til foråret i lyserød (og sort). Allerede ved blot at se billederne var jeg solgt og da vi endelig fik dem på lager og kunne pakke dem ud gik mit behov fra en i mellem-størrelsen til en stor, næsten med det samme. Ja, det er faktisk til at skamme sig over, så materialistisk fokuseret jeg kan...

Jeg er vokset op med stueplanter som en helt naturlig del af indretningen. Med en mor, der har ekstremt grønne fingre har det faktisk nogle gange føltes som en ikke kun naturlig, men også en nærmest dominerende del af indretningen… Men altså, planter skal der, i min optik, til for at fuldende et hjem. Og en stue virker for mig først rigtig hjemlig, når bøger (som vi dog fornylig har skåret væsentlig væk af), gardiner og planter er på plads. Det hygger, pynter, skaber liv og personlighed i indretningen. Efter vi har fornyet os lidt i stuen har vi fået plads til et par store gulvplanter mere og jeg er svært begejstret for den fuldendthed...

Her på falderebet af 2014, når vi vist lige akkurat at komme i mål med vores lille makeover af stuen (mangler kun lige at få “tryllet” nogle ledninger lidt i skjul). Det er ellers nogle måneder siden vi startede processen med den blå væg. Men det har ført forskellige salg af gamle møbler med sig og beslutninger om nye og efterfølgende lange leveringstider, kan få sådan en omgang til at trække ud. At vores bestilling på et Bønnebord fra DesignerZoo så ovenikøbet var blevet glemt (!) speeder ikke ligefrem processen op. Men i forgårs kunne vi endelig hente vores nye sofabord til alles store glæde. Det har heldigvis været ventetiden værd. For en måneds tid...

Vi har den seneste måneds tid ryddet op, solgt ud, smidt ud, tænkt, handlet og lavet om i vores stue. Vi er ikke helt i mål endnu, men nøj hvor det føles godt – både med forandringerne, men i høj grad også med den lethed man føler, ved at få ryddet godt ud i gemmerne. Det startede med, at Jesper gerne ville erstatte vores bog-samling med en elektronisk bogsamling. Det er noget jeg har skulle varmes godt op til, da jeg altid har været vant til at bo med (mange) bøger. Men nu var tiden (og jeg) klar til det skridt, da jeg øjnede muligheder for at komme af med nogle af de øjebæ’er jeg...