Siden vores gymnasietid er vi 3 veninder der har stået for at bage kransekage til vores fælles nytårsfest. Det er ganske hyggeligt og hvert år er vi enige om, at det er den flotteste og bedst smagende kage vi har fået bagt. I år er selvfølgelig ingen undtagelse, så i dag var Ida og jeg af sted for at bage årets kransekage. Det er som sagt en tradition vi har ført siden gymnasiet, hvor vi lærte hinanden at kende. Allerede dengang sagde vi, at nå vi havde 10 års jubilæum med kransekagebagningen, ville vi lave et overflødighedshorn. Nu er der så bare lige det, at vi er sproglige studenter med matematik på C-niveau og mere...

Ida har fået et lille børnebord med 2 stole til af sin farmor og farfar i julegave. I dag fik vi det samlet ved fælles hjælp. Herefter er det blevet afprøvet til at spise ved, mens der bliver set fjernsyn. Og til at lave puslespil ved. Godkendt til begge dele, men desværre ikke så længe af gangen som Idas forældre havde drømt om. Der er krudt bagi på Ida og hun kan ikke sidde stille særligt længe. Jeg ved godt, at sådan er det at have en 1,5-årig tumling og det er for det meste også sjovt og hyggeligt. Men ihh hvor vi dog også glæder os til hun også kan sidde i længere tid...

Tænk, at man alligevel skulle gå hen og blive så voksen, at ens bedste julegaver er en skraldespand og en stegepande. Det er ikke desto mindre det der er sket for mig i år. Men nu er det så heller ikke en hvilken som helst skraldespand, men denne flotte Vipp en af slagsen som jeg fik af manden i gave. Vi har lige så længe vi har boet her været trætte af den indbyggede skraldespand, der er i vores køkken. Proportionelt set er det nok verdens største køkken til verdens mindste skraldespand. Vi har derfor talt om, at det kunne være fint med en “løs” skraldespand i stedet og sådan en skulle jo gerne være...

Så kom vi om på den anden side af julen. For Idas og mit vedkommende forløb den ganske hyggeligt, men vi savnede manden, der lagde sig om aftenen den 23. med et slemt maveonde, der først er på vej i bedring nu her den 27. Så det har ikke rigtig været jul for ham, den stakkel, og det eneste han har kunne få ned i juledagene har været lidt ristet brød alt i mens vi andre har siddet og smæsket os i alt det lækre julemad. Men som sagt har Ida og jeg alligevel hygget os og Ida har i den grad haft en fest i alle juledagene og stornydt resten af familiens selskab, opmærksomhed...

Jeg nåede det hele. Alle gaver blev færdige, pakket ind og ekspederet til deres retmæssige juleaftenslokationer. Vi selv er kommet sikkert frem til vores lokation trods de store snemasser og nu er julefreden så småt ved at sænke sig over familien. Foran os venter juletræspyntning, madlavning og en masse smovsen og hygge. Håber I alle også får en hyggelig og glædelig jul og at I alle er kommet/kommer sikkert frem til jeres familier. Glædelig jul i Blogland – vi ses mellem jul og nytår.