Som jeg nævnte her, har jeg for første gang i mange år strikket noget til mig selv, der er større end et halstørklæde, nemlig en dejligt vamset cardigan. Og det var faktisk slet ikke så svært. Det sværeste var nok at vælge mønster – man kan jo ikke rigtig prøve modellen og se om man bryder sig om den, førend man har lagt mange timers arbejde i det. Derfor blev det også til en optrævling og ombestemmelse, da jeg ellers havde lavet et helt rygstykke på en anden model… Jeg kunne mærke at jo mere jeg strikkede, jo mere blev jeg i tvivl for hvergang jeg havde strikket en pind og skulle vende arbejdet. Kender...

Vi er så heldige at have en dygtig strikke-mormor, der gerne tager imod bestillinger. Så for nogle måneder var Ida ude at vælge garn og knapper til denne cardigan. Og hvor vi andre måske kan stå og være i tvivl om farve eller knap-valg i lidt tid, var Ida meget beslutsom, så snart hun havde fået øje på dette næsten neonfarvede koral merino uldgarn. Og hun var endnu mindre i tvivl om, at de lyserøde glimmerknapper, var den eneste mulighed i forhold til knaplukningen – også selvom jeg prøvede at foreslå en hel del andre knap-muligheder. Men nu havde hun jo fået lov at skulle vælge selv.  Resultatet er nu også blevet ret så fint...

Eva er jo en lille mini-modeblogger, så her kan I se den nye cardigan in action, der i går fuldendte et ret fint efterårslook. Og så for en god ordens skyld:Sko: New BalanceLeo-leggings og kjole: H&M;Cardigan: HjemmestrikketPutteklud: Hjemmefarvet stofble fra KvicklyTørklæde: FestivalkøbSut: “Bibs” fra Super Brugsen Ha’ en rigtig dejlig søndag.