Som alle andre børn får Ida og Eva en gang i mellem formuleret nogle fantastiske ting, der fortjener at blive gemt til eftertidens minder. For Idas vedkommende er det sande sprogblomster, der bærer tydeligt præg af at blive stimuleret ikke bare fra os voksne, men også fra diverse tegnefilm med et noget mere teatralsk sprogbrug. Der lyder derfor ikke sjældent sådanne sætninger fra Idas mund: Vi må gøre alt, hvad der står i vores magt! Morfar, du skal bare vide, at jeg er altså bekymret for om broen vil briste (da Ida kørte i bil med morfar over Storstrømsbroen) Tak for mad, jeg fryser altså så meget, at jeg næppe kan bære min tallerken over…...

Jeg er i sådan et in-between kreativt ståsted. Hvilket kan være et ret frustrerende sted at være for mig, da jeg har det absolut bedst med at have noget at tage mig til. At have noget til at holde mine hænder beskæftiget, mens mit hoved kobler fra til mere eller mindre intelligent passiv underholdning. Og lige nu går jeg og venter på nye materialer til mit næste større projekt (et nyt hæklet rombetæppe fyi) og for ikke at gå helt ud af mit utålmodige skind, holder jeg hænderne beskæftiget med mønsterfarvelægning i min Mindful Malebog. Her skal der ikke tænkes for meget, blot farvelægges i lige de farver og på lige de mønstre man umiddelbart...

HH Simonsen’s Wet brush børste – børsten alle taler om for tiden. Eller. Det er måske så meget sagt, men en del mennesker snakker en del om den, og nu gør jeg det også. Siden jeg begyndte at bruge en Tangle Teezer udfiltrerende hårbørste både til mig selv og mine børn, har jeg svoret aldrig at vende tilbage til en almindelig hårbørste igen. Men jeg vender mig gerne til denne Wet Brush fra HH Simonsen. For den ligner måske nok en almindelig hårbørste, men ligesom Tangle Teezer er den særligt god til at udfiltrere håret skånsomt uden at rive og flå i den stakkels hårpragt. Det hedder en Wet Brush, fordi den skulle være ekstra...

  Pigerne og jeg indledte vores påskedage på Falster med en ler-workshop hos min dygtige (og meget tålmodige) keramiker-kusine. Det er både sjovt og frustrerende at kaste sig ud i at være kreativ med materialer, man slet ikke kender og jeg havde en del begynder-vanskeligheder, fordi mine første resultater slet ikke lignede de forventninger jeg havde oppe i hovedet, hvilket mit utålmodige sind ikke er særligt godt gearet til. Men da jeg havde surmulet lidt over det og fået både kaffe og kage indenbords, fik jeg alligevel lavet noget jeg synes godt om. Ida havde det vist mest ligesom jeg og gik hurtigt ovenpå og legede med sin kusine i stedet. Eva kastede sig derimod...

Vi har fået den mest fantastiske pynt op inde på børneværelset. En stor lyserød luftballon. Inde hos Karrusella har vi solgt luftballonerne i lang tid efterhånden, og selvom jeg har syntes de var fine og pæne, har jeg aldrig været sådan falde-på-halen over dem. Lige indtil vi i slutningen af sidste år, fik at vide at vi fik dem til foråret i lyserød (og sort). Allerede ved blot at se billederne var jeg solgt og da vi endelig fik dem på lager og kunne pakke dem ud gik mit behov fra en i mellem-størrelsen til en stor, næsten med det samme. Ja, det er faktisk til at skamme sig over, så materialistisk fokuseret jeg kan...