Så kom jeg i mål med 2014’s portræt-projekt af mine børn. Og hvor er det nærmest overvældende at se alle 52 portrætter af dem hver i collagerne her over. Jeg føler jeg så tydeligt kan huske stemningen omkring hvert eneste billede og alligevel undres jeg over den udvikling de begge to har gennemgået på de sidste 52 uger uden man egentlig rigtig har lagt mærke til det – vi er jo bare fulgt med alle sammen. Jeg har virkelig nydt projektet og nydt at blive “tvunget” til at tage billeder af mine børn, med fokus på dem og ikke kun på om det er et godt insta-moment eller med fokus på hvad de lige sider og pusler...

Eva; omsorgsfulde, søde dukkemor. Ida; stærke, modige snetrold.

Ida; har et temperament og en hårpragt, der er lige iltre, specielle og smukke. Eva; glansbillede-barnet med stor personlighed.

Eva; det var nu ellers et fint møde med julemanden, men det blev til et lidt spøjst billede 🙂 Ida; bryder sig ikke om huer, men er vil med store bløde ørevarmere.

Puha, der er fuld fart på for tiden og ugerne suser af sted! Det er jeg nok ikke ene om at opleve? Men jeg opgiver ikke at få postet et portræt af mine børn for hver uge i 2014 så tæt på målet. Så lidt forsinket kommer her et par indlæg med portrætter af mine børn.   Eva; hjalp med at finde den store kasse med julepynt og pynte op til jul. Ida; nåede ikke meget længere end til nissehuen, før hun blev fanget af noget i fjernsynet.