Jeg har før sammenlignet Ida og Eva med de Astrid Lindgren’ske figurer Madicken og Lisabeth. Og den sammenligning er ikke blevet mindre sand med tiden. Ida er den modige, seje, iderige og super følsomme storesøster til Eva, den bløde, søde, beundrende, glade og dog til tider temperamentsfulde lillesøster. Når Eva i et stædigt og irriteret øjeblik insisterer på, at Ida ikke må røre hendes dyne, kravler Ida op og holder sig fast i lamellerne fra overkøjen og proklamerer: “se, jeg er et dovendyr!” Og så er Eva blot betaget af sin storesøster igen og ikke det mindste irriteret længere. Og sådan er de. Eva har sin egen vilje, sit eget temperament og egne skøre ideer....

Forrige søndag var en stor dag herhjemme. Det var nemlig dagen, hvor vi sammen med Eva satte et punktum for Evas sutteforbrug. Vi havde egentlig planlagt det til at skulle ske tilbage i februar lige efter hendes 3 års fødselsdag. Men så kom der lige noget i vejen og Eva virkede mildest talt heller ikke klar til, på det tidspunkt, at skulle sige farvel til de elskede sutter. Og det var vi forældre ærlig talt heller ikke. Så vi udskød det uden at have en klar plan for, hvornår det så skulle være. For hvornår er det lige et rigtig godt tidspunkt, hvornår er Eva mest muligt klar og hvornår har vi forældre egentlig overskud...