Vi har forresten været i avisen

En desperat hausfrau!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke stortrives i rollen som hjemmegående hausfrau. Efter nu 15 måneder som først barslende og herefter ledig, trænger jeg i den grad til at beskæftige mig med andet end de daglige gøremål i hjemmet. Jeg er heller ikke specielt god til det med de daglige gøremål. I mangel af andet at tage mig til har jeg sågar prøvet at kaste mig ud i at afprøve nye og spændende retter til vores aftensmad – kigget i kogebøger og sådan. Efter to dage med aftensmad som i hvert fald var anderledes end det vi ellers får, spurgte manden forsigtigt, om ikke han skulle tage mad med hjem fra en take-away restaurant den følgende dag, hvis jeg da ikke allerede havde planer for næste dags middag. Det kan man da kalde et vink med en vognstang.


Jeg har søgt et utal af job uden held og det faktum, at jeg nu er gravid igen gør ikke sagen nemmere. Jeg er lykkelig for at være blevet gravid, men jeg ved også, at for at jeg skal kunne nyde at gå på barsel igen og de små grå ikke skal gå helt i stå, ja så skal jeg have noget at “rive i” inden jeg igen skal gå hjemme med en lille ny bebs.

Alt dette kører rundt i mit hoved og jeg kan gå herhjemme og blive helt desperat over, jeg ikke ved hvad jeg skal vente mig af det næste halve år, og sammen med den overflod af graviditetshormoner, der flyder rundt i min krop for tiden kan det godt give en noget nedtrykt stemning i mit sind. Men nu har jeg besluttet, at selvmedlidenhed og tudekiks hører fortiden til, for hvad hjælper det egentlig?

Så i går tørrede jeg øjnene og satte mig ud i mit hobbyrum, som stort set har stået uberørt hen siden jeg fandt ud af jeg var gravid. For det første fordi der her i de varme dage er blevet så ulideligt varmt derude og for det andet fordi jeg har fået kvalme af at være i rummet. Jeg ved det måske lyder lidt fjollet, men begge gange jeg har været gravid har jeg, udover “almindelig” graviditetskvalme også fået en slags “associations-kvalme” (i mangel af bedre ord), hvor jeg har fået kvalme af bestemte ting. F.eks. havde jeg en kjole jeg gik meget med i starten af min graviditet med Ida, som jeg måtte kassere, fordi den mindede mig så meget om at have kvalme, at jeg fik lidt kvalme af at se på den. Sådan har det også lidt været med mit hobbyrum denne gang. Men i går tog jeg tyren ved hornene og luftede gevaldigt ud derude og satte mig trodsigt til at sy. Og det gik – tror kvalmetiden er ved at være på sit sidste, og det var som ren terapi igen at være lidt kreativ og “skabende”.


Jeg fik syet denne slåom-bluse til Ida af noget kinapige-stof jeg for snart lang tid siden har købt hos Malika & Rosa. Det er første gang jeg har syet en slåom-bluse og det var faktisk ret nemt. Man skal bare huske at sy bindebåndene i samtidig med, at man syr siderne sammen. Det havde jeg ikke fået gjort, så måtte sprætte lidt op for at få dem syet på.


Den er i Elsebeth Gynther-snit og kan nemt laves længere til en tunika eller kjole. Man kan også vælge at lave ét langt bindebånd, der skal trækkes igennem i siden og bindes rundt om maven. Jeg valgte at lave en indvendig og en udvendig binding i stedet.


I går eftermiddags var Ida og jeg til min venindes fødselsdag, hvor hun selvfølgelig skulle have sit nye tøj på. Så sådan her ser den ud på efter der er blevet tumlet og leget i den og den indvendige binding er gået op. I kan også se sporene efter Idas første større vuggestue-styrt, hvilket har efterladt en ikke så lille bule i panden og en hudafskrabning på hagen. Hun skulle efter sigende have taget det rigtig pænt, men moren her er alligevel glad for hun ikke selv var vidne til styrtet – lige ned i et betongulv! Åhh, mit stakkels lille pus.


På mandag skal jeg som tidligere nævnt starte på et såkaldt aktiveringskursus og jeg har valgt at gå til det med positivt gå-på-mod, for hvad andet er der egentlig at stille op? Måske kan det være den hjælp der skal til, for at jeg kan komme videre og i gang med en anden tilværelse end den som hjemmegående smådesperat hausfrau.

10

  • Mie

    Hej Iben og Polka, tusind tak for jeres kommentarer, det er faktisk rart at vide, at man ikke er den eneste der står/har stået i denne situation. Mht. virksomhedspraktik så kender jeg godt til ordningen og skal enten i praktik eller løntilskudsjob (eller optimalt noget "rigtigt" arbejde efter disse første 6 ugers kursus hos 2. aktør er slut. Med de nye dagpengeregler så skal jeg beskæftiges/aktiveres i 26 uger efter jeg har gået ledig i 13 uger, når jeg er under 30 år. For mit vedkommende kan jeg ikke nå så lang tid før jeg skal på barsel igen, men det bliver alligevel godt (hvis jeg finder et godt sted), at komme ud og få holdt lidt kundskaber vedlige. Mht. 6 ugers selvvalgt kursus så brugte jeg min ret til dem inden jeg gik på barsel sidst og man kan kun komme på sådan et kursus 1 gang.Gry; tak skal du have – og håber du trods alt er glad for at være kommet tilbage på jobbet 🙂 Jeg misunder i hvert fald også dig på det punkt;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej MieKæmpe tillykke med graviditeten! Hvor er det dejligt:-) Og skønt at Ida får en søskende tæt på. Jeg kan også rigtig godt sætte mig ind i din situation. Jeg fandt ud af, at jeg var gravid den dag jeg afleverede mit speciale, og det var i den grad op ad bakke at finde et job, når jeg både var nyuddannet og gravid. Jeg var også ret desperat over min situation og ked af, at der ikke var nogen der gad have mig, når nu jeg stod der med alle mine talenter og bare rigtig gerne ville have et job. For at bruge tiden til noget og føle at jeg gjorde en smule gavn, engagerede jeg mig i frivilligt arbejde, men det tog også lidt tid at finde det rette projekt at engagere sig i. Jeg startede med at være frivillig i en genbrugsbutik, som er drevet af unge. Jeg har altid haft en lille iværksætterdrøm, som jeg ikke har levet ud, så det var sjovt at være med til at starte en butik, men de andre var allesammen i starten af 20'erne og lige færdige med gymnasiet eller startet på studie, så jeg blev hurtigt hende den gamle gravide. Det var ikke så fedt. Det var første gang, at jeg sådan rigtig har følt mig gammel, og jeg følte mig helt malplaceret, så jeg droppede det igen og blev i stedet frivillig i et projekt for indvandrerkvinder. Det var til gengæld rigtig hyggeligt og sjovt. Så hvis du er til sådan noget, er det i hvert fald en mulighed.Du kan også komme på seks ugers kurser gennem a-kassen. Det hedder vist selvvalgt uddannelse. Det skal jeg have undersøgt nærmere, når jeg er færdig med barsel, for jeg har nemlig heller ikke noget job det står og venter på mig.Håber du nyder graviditeten og at kvalmen er ved at forsvinde.Kh Iben

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Til lykke med graviditeten!Jeg kender følelsen af, at alle andre vender tilbage "til livet", når barslen slutter, og man selv ændrer status fra "på barsel" til ledig fra dag til dag. Vores to piger er født med knap 3 års mellemrum, og i den tid havde jeg kun arbejde i 9 mdr. Jeg fandt for sent ud af, at man kan komme i "praktik" i en virksomhed, mens man er på dagpenge. Du beholder dagpenge, lærer virksomheden at kende, de lærer dig at kende og får gratis arbejdskraft. Du skal vist have været ledig i et stykke tid, men du kan da undersøge muligheden?Jeg var så desperat, at jeg næsten var klar til hvad som helst, da jeg var graivid med nr. 2. Jeg overvejede endda at tage en anden uddannelse, bare for at komme igang med noget! Jeg nåede aldrig igang med noget praktik, fordi jeg var så uheldig at falde lige ned på maven i uge 30, og var plaget af smerter resten af graviditeten.Men jeg kan kun anbefale dig at undersøge dine muligheder for noget praktik. Praktik er et træls ord, for det går i bund og grund ud på at du skal lære virksomheden at kende og omvendt. Man bliver skør i hovedet af at skulle lave en hverdag med sig selv og for sig selv i for lang tid ;-)Kram 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Ej altså TILLYKKE!Det er da bare gået helt hen over hovedet på mig, at du er gravid – hvor er det dejligt.Og jeg må sige jeg er lidt misundelig :o)Jeg har nemlig opdaget, at jeg er en af dem der kunne gå hjemme for evigt :o)Men jobbet kalder på fredag HUUUULK.Og pøj pøj med madlavningen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej, jeg tænkte nok, at du ikke var den type. Som lavede en butik ud af sine ting. Nu kan jeg jo se på din profil at du er i kommunikation. Men som Kathrine skriver, hvad med nogle kurser? Der er alle mulige for freelance journalister, så måske er der også noget for dig. For der ER ikke ret meget arbejde derude i øjeblikket….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak for jeres kommentarer. Det er også lidt med ambivalente følelser, at jeg går til dette emne, for jeg HAR jo virkelig nydt min barsel og nydt at jeg har haft tid til Ida og til at lave alle de ting med hende som jeg havde drømt om. Desperationen har først ramt efterhånden som min barsel sluttede og jeg kunne begynde at se folk omkring mig og de andre fra min mødregruppe vende tilbage til "virkeligheden" og jobs uden, at jeg havde noget at vende tilbage til og jeg ikke selv vidste hvad der ventede mig.Jeg glæder mig også til min næste barsel og til at gå og nyde min graviditet efterhånden som den skrider frem, ligesom jeg gjorde med Ida. Men det sjove ved at gå fra på barsel og holde fri er jo netop, at man får fri fra NOGET.Sofie; Jeg tror faktisk også jeg er god til at holde barsel, for det er der jo ligesom en mening med. At jeg bare går herhjemme nu kan jeg ikke se så meget mening med, og det er nok det der frustrerer mig mest.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mie,Dit indlæg bevægede mig dybt. Som regelmæssig læser af din blog og med sidste dag på barsel i dag på min søn Gustavs 1 års fødselsdag efter et år, hvor jeg ikke har trivedes særlig godt og hvor jeg har været jobsøgende indtil først i juli, har jeg netop for nylig tænkt, at du bare virker til at være vildt god til at være på barsel og i super balance. Så det er ikke til at se – men nøj, hvor jeg kender det! Det er så hårdt ikke at vide, hvad man skal og hvor man ender – ud over at være mor. Jeg håber, aktiveringskurset er spændende og krydser fingre for, at du snart finder et job. Derudover Stort Tillykke med graviditeten – jeg bliver helt skruk af at læse om det, men ja… skal lige fastansættes først. Jeg krydser fingre for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh hvor jeg genkender mig selv i det du skriver, her nåede jeg bare til uduelig hausfrau stadiet efter 6 måneder med barsel;)Jeg ved godt at det med at være arbejdssøgende og ikke mindst gravid er lidt af et fuldtidsjob, men hvad med at bruge tiden (og nyde den) til at tage et kursus i noget du har lyst til at lære, eller blive bedre til… f.ex. madlavning 😉 (håber du tåler lidt tull og tøys)God fornøjelse med jagten

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Husmoder; ja tanken strejfer mig af og til, men i bund og grund er det ikke det jeg har lyst til at fylde mine dage med. Jeg synes det er sjovt at sy osv. men udover til eget forbrug tror jeg ikke jeg vil synes det er sjovt. En gang i mellem laver jeg lidt og sælger, enten her på bloggen eller til venner og bekendte. Det er jo altid rart med lidt lommepenge. Men jeg har ikke lyst til at gøre det til en forretning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er heller ikke andet at gøre. Men jeg kan godt forstå dig. Jeg duer heller ikke til det her. Men Mie hvad med om du begyndte at sælge noget af det du laver? Eller har du en gang skrevet, at det var du ikke interesseret i?…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har forresten været i avisen