En desperat hausfrau!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke stortrives i rollen som hjemmegående hausfrau. Efter nu 15 måneder som først barslende og herefter ledig, trænger jeg i den grad til at beskæftige mig med andet end de daglige gøremål i hjemmet. Jeg er heller ikke specielt god til det med de daglige gøremål. I mangel af andet at tage mig til har jeg sågar prøvet at kaste mig ud i at afprøve nye og spændende retter til vores aftensmad – kigget i kogebøger og sådan. Efter to dage med aftensmad som i hvert fald var anderledes end det vi ellers får, spurgte manden forsigtigt, om ikke han skulle tage mad med hjem fra en take-away restaurant den følgende dag, hvis jeg da ikke allerede havde planer for næste dags middag. Det kan man da kalde et vink med en vognstang.

Jeg har søgt et utal af job uden held og det faktum, at jeg nu er gravid igen gør ikke sagen nemmere. Jeg er lykkelig for at være blevet gravid, men jeg ved også, at for at jeg skal kunne nyde at gå på barsel igen og de små grå ikke skal gå helt i stå, ja så skal jeg have noget at “rive i” inden jeg igen skal gå hjemme med en lille ny bebs.

Alt dette kører rundt i mit hoved og jeg kan gå herhjemme og blive helt desperat over, jeg ikke ved hvad jeg skal vente mig af det næste halve år, og sammen med den overflod af graviditetshormoner, der flyder rundt i min krop for tiden kan det godt give en noget nedtrykt stemning i mit sind. Men nu har jeg besluttet, at selvmedlidenhed og tudekiks hører fortiden til, for hvad hjælper det egentlig?

Så i går tørrede jeg øjnene og satte mig ud i mit hobbyrum, som stort set har stået uberørt hen siden jeg fandt ud af jeg var gravid. For det første fordi der her i de varme dage er blevet så ulideligt varmt derude og for det andet fordi jeg har fået kvalme af at være i rummet. Jeg ved det måske lyder lidt fjollet, men begge gange jeg har været gravid har jeg, udover “almindelig” graviditetskvalme også fået en slags “associations-kvalme” (i mangel af bedre ord), hvor jeg har fået kvalme af bestemte ting. F.eks. havde jeg en kjole jeg gik meget med i starten af min graviditet med Ida, som jeg måtte kassere, fordi den mindede mig så meget om at have kvalme, at jeg fik lidt kvalme af at se på den. Sådan har det også lidt været med mit hobbyrum denne gang. Men i går tog jeg tyren ved hornene og luftede gevaldigt ud derude og satte mig trodsigt til at sy. Og det gik – tror kvalmetiden er ved at være på sit sidste, og det var som ren terapi igen at være lidt kreativ og “skabende”.

Jeg fik syet denne slåom-bluse til Ida af noget kinapige-stof jeg for snart lang tid siden har købt hos Malika & Rosa. Det er første gang jeg har syet en slåom-bluse og det var faktisk ret nemt. Man skal bare huske at sy bindebåndene i samtidig med, at man syr siderne sammen. Det havde jeg ikke fået gjort, så måtte sprætte lidt op for at få dem syet på.

Den er i Elsebeth Gynther-snit og kan nemt laves længere til en tunika eller kjole. Man kan også vælge at lave ét langt bindebånd, der skal trækkes igennem i siden og bindes rundt om maven. Jeg valgte at lave en indvendig og en udvendig binding i stedet.

I går eftermiddags var Ida og jeg til min venindes fødselsdag, hvor hun selvfølgelig skulle have sit nye tøj på. Så sådan her ser den ud på efter der er blevet tumlet og leget i den og den indvendige binding er gået op. I kan også se sporene efter Idas første større vuggestue-styrt, hvilket har efterladt en ikke så lille bule i panden og en hudafskrabning på hagen. Hun skulle efter sigende have taget det rigtig pænt, men moren her er alligevel glad for hun ikke selv var vidne til styrtet – lige ned i et betongulv! Åhh, mit stakkels lille pus.

På mandag skal jeg som tidligere nævnt starte på et såkaldt aktiveringskursus og jeg har valgt at gå til det med positivt gå-på-mod, for hvad andet er der egentlig at stille op? Måske kan det være den hjælp der skal til, for at jeg kan komme videre og i gang med en anden tilværelse end den som hjemmegående smådesperat hausfrau.