Pseudo-fjollet?

Er det fjollet at kalde børn født med omkring 1,5 års mellemrum for pseudotvillinger? Den har været oppe at vende før og er igen i dag blevet taget op her og jeg føler mig selvsagt en lille smule ramt. Jeg omtaler selv Ida og Eva som sådan, både fordi jeg er stolt af min bedrift i denne sammenhæng og sikkert også for at gøre mig lidt interessant, hvilket jeg også skrev en masse om her. Men jeg kan også godt se, at det kan lyde fjollet. Men er det (for) fjollet? Hvem giver det mening for, at give dem denne betegnelse? I min optik kan det godt virke lidt som et “klub-stempel” så andre medlemmer i samme...

Når man bliver genkendt i et supermarked – på pap!

Tilbage i december var Jesper, tøserne og jeg på et fotoshoot til en del af Livols on-going kampagne “Hele familiens vitaminpille” som Lahme Kommunikation er bureauet bag. Billederne har vi set forlængst og nyder stadig herhjemme, men det endelige og tiltænkte resultat, har jeg først set ved selvsyn i dag, efter min veninde på Facebook gjorde mig opmærksom på, at hun var stødt ind i os i sin lokale Fakta. For nogle måneder siden havde en af mine kollegaer også set os i Føtex, men jeg har endnu ikke selv set os i nogle af de Føtex’er jeg normalt frekventerer. Men i dag skete det. For hvad gør enhver, der får at vide de står i (næsten)...

Jeg er en heldig mor!

Jeg er en heldig mor! Og jeg føler mig mildest talt SÅ taknemmelig over at være mor til lige netop de her 2 tøsepiger, der trods deres dårlige opdragelse, giver mig smil og glæde hver evigt eneste dag. Hver aften går jeg som det sidste, inden jeg selv går i seng, ind og kigger til dem og hvisker et sidste godnat, og næsten hver aften får jeg en lille smule sommerfugle i maven over den følelse de giver mig, når de ligger der i hver deres køje og ånder tungt og dufter af små svedige børn og pigefis. Langt det meste af tiden er de hinandens bedste venner og legekammerater og de leger de mest...

Om børneopdragelse – eller manglen på samme

Haves: 2 børn på henholdsvis 4,5 år og 6 år. Haves ikke: en klarlagt opdragelsesstrategi. Kender I de aftner, hvor putningen er startet rigtig godt og hyggeligt, men på en eller anden måde ender med gråd og skrål og MEGET  store ord, hvorefter man alligevel går hen og står på hovedet i skabet for at grave den sovepose frem, der åbenbart er det eneste, der ifølge den lille medister, kan give hende nogen form for nattero? Efter sådan en omgang er det vi mødes til et voksen ø-råd i stuen, hvor vi ser hinanden i øjnene og bliver enige om, at nu må der altså sættes ind med noget af det der opdragelse, vi fra...

Feriens sidste dag – og at savne lidt på forhånd

En udefinerbar melankoli rammer mig næsten altid på en feries sidste dag. Jeg vil så gerne have så meget ferie som muligt klemt ud af dagen som muligt. Har lyst til at foretage mig 1000 ting og ingenting på samme tid og alligevel føles det lidt som om det kan være ligemeget, for lige om lidt er det alligevel slut. Det er en følelse af ikke rigtig at kunne være til stede i nuet og som at savne på forhånd, det der er lige nu. Vi har haft en fantastisk ferie sammen som familie, som jeg også skrev om her, hvilket er så dejligt at kunne se tilbage på. Oven i det, får denne feries...