Nedtælling

Så er det i morgen, at jeg trækker de 2 vindere af min give away i anledningen af de rundede 1000 læsere her på bloggen. Du kan stadig nå at smide dit lod i puljen ved at skrive en kommentar på indlægget her. Bare du gør det inden torsdag aften kl. 20, hvorefter jeg trækker vinderne. Jeg ved ikke om det er fordi det er ved at være jul, eller i hvert fald tæt på jul, men bloggen her er virkelig i gavehumør for tiden. Der er hele 3 nye give away’s på vej i den nærmeste fremtid med lækre sponserede præmier til både store og små.

Ahh weekend… (og lidt tanker om forælderskab)

Tusinde tak for alle lykønskninger til mit nye arbejde. Det er super dejligt og jeg er stadig rigtig glad for at være kommet i gang. En af de bedste ting ved at starte arbejde er, at jeg nu kan se frem til og nyde weekenderne på en helt anden måde, end da jeg gik hjemme. Og bare det at kunne mærke forskel på om jeg har fri eller er på arbejde, er virkelig noget der betyder meget, for min evne til at kunne slappe af og nyde, kan jeg mærke. Som jobsøgende har man på en måde altid og aldrig fri på samme tid, og en evig dårlig samvittighed over et eller andet ligger altid...

Ny hverdag

Vi øver os i en ny slags hverdag herhjemme. Den slags med 2 udearbejdende voksne og 2 små institutionsbørn og det logistiske puslespil det giver. Jeg er nemlig startet på nyt job! Og det er så skønt, så skønt. Selvom den ene dag lynhurtigt tager den anden og at hjemmet måske sejler lidt oftere end før og jeg er lidt mere træt end sædvanligt om eftermiddagen, så er det bare så dejligt og det giver mig på en måde en helt anden energi at være i gang og en del af “virkeligheden” igen, som jeg er helt sikker på gavner familielivet meget mere end en fuldtids-hjemmegående mor gjorde – i hvert fald i vores tilfælde....

Jeg er lidt et skarn

Det synes jeg i hvert fald selv. Grunden til det er, at jeg i snart ret lang tid har haft dette færdige patchwork-stykke liggende. Det eneste der mangler for, at det er et færdigt tæppe, er en bagside. Og er man ikke lidt et skarn, når man (altså jeg selv) har klippet, riet på pap og syet hver eneste sekskant sirligt sammen i hånden og så ikke tager sig tid til at gøre arbejdet færdigt? Faktisk har jeg forsøgt en gang at montere en bagside bestående af pladevat og stof, men det blev slet ikke godt og pil-skævt. Så nu skal det pilles op. I hånden. Og så er projektet ligesom strandet der. Desuden kan...

Jeg tester…

…hårprodukt. I forbindelse med mit samarbejde med billigvoks.dk, har jeg fået lov at udvælge nogle produkter til at afprøve selv, hvor jeg bl.a. har valgt føromtalte Rosebud salver. Den anden ting jeg har valgt er dette hårprodukt fra Schwarzkopf, der er en blanding af voks og saltvadsspray. Den er langt fra så køn eller lækker i sin indpakning som Rosebud salverne må siges at være. Til gengæld vinder den på sin effektivitet. Efter nærmest hele mit liv at have været langhåret, har jeg det sidste års tid været ret korthåret. Og jeg må indrømme, at jeg dagligt drømmer om, at have langt hår igen. Så jeg lader mine korte lokker gro og gro og gro...