Er det fjollet at kalde børn født med omkring 1,5 års mellemrum for pseudotvillinger? Den har været oppe at vende før og er igen i dag blevet taget op her og jeg føler mig selvsagt en lille smule ramt. Jeg omtaler selv Ida og Eva som sådan, både fordi jeg er stolt af min bedrift i denne sammenhæng og sikkert også for at gøre mig lidt interessant, hvilket jeg også skrev en masse om her. Men jeg kan også godt se, at det kan lyde fjollet. Men er det (for) fjollet? Hvem giver det mening for, at give dem denne betegnelse? I min optik kan det godt virke lidt som et “klub-stempel” så andre medlemmer i samme...

Jeg er en heldig mor! Og jeg føler mig mildest talt SÅ taknemmelig over at være mor til lige netop de her 2 tøsepiger, der trods deres dårlige opdragelse, giver mig smil og glæde hver evigt eneste dag. Hver aften går jeg som det sidste, inden jeg selv går i seng, ind og kigger til dem og hvisker et sidste godnat, og næsten hver aften får jeg en lille smule sommerfugle i maven over den følelse de giver mig, når de ligger der i hver deres køje og ånder tungt og dufter af små svedige børn og pigefis. Langt det meste af tiden er de hinandens bedste venner og legekammerater og de leger de mest...

Eva; det var nu ellers et fint møde med julemanden, men det blev til et lidt spøjst billede 🙂 Ida; bryder sig ikke om huer, men er vil med store bløde ørevarmere.

Puha, der er fuld fart på for tiden og ugerne suser af sted! Det er jeg nok ikke ene om at opleve? Men jeg opgiver ikke at få postet et portræt af mine børn for hver uge i 2014 så tæt på målet. Så lidt forsinket kommer her et par indlæg med portrætter af mine børn.   Eva; hjalp med at finde den store kasse med julepynt og pynte op til jul. Ida; nåede ikke meget længere end til nissehuen, før hun blev fanget af noget i fjernsynet.

Eva; stadig den mest kærlige lille dukkemor. Ida; stadig med fuld knald på farverne og et pink hår, der ikke lige sådan vil lade sig vaske ud af håret igen (som det ellers var meningen med dette balsam med farvepigmenter…)