Tænk en gang…

Tænk en gang, i morgen bliver min denne dejlige bølle-pige 4 år! Hun gør mig så mega stolt, hver evig eneste dag. Nogle gange giver hun mig hovedpine, frustrationer og kvaler. Men for det aller meste giver hun mig store smil, kys og kram, fine tegninger, små selvplukkede blomster, herlige bemærkninger og noget at forundres over. Livet er herligt set gennem en (næsten) 4-årigs øjne og det er skønt at kunne hoppe lidt med på den vogn. Det bliver helt sikkert en rigtig god dag i morgen.

Stevia (Rebaudiana Bertoni)

Jeg synes jeg støder mere og mere på Stevia. Snak om Stevia, produkter med stevia, opskrifter med Stevia. Senest fik jeg en mail, om jeg ville teste nogle nye Arla Yoggi med Stevia. Det ville jeg gerne. Sammen med disse youghurt-produkter modtog jeg også nogle siders læsestof om både Yoggi og Stevia, der bl.a. fortæller, at Stevia først er blevet godkendt til fødevarebrug i EU i 2011. Det forklarer jo i høj grad, hvorfor jeg først synes at høre om Stevia nu, men til gengæld flere og flere steder. Men hvad er så dette Stevia? Det er såmænd et sødemiddel udvundet af den type plante jeg også modtog i min pakke og som kan bruges...

Ambidekstral

ambidekstral, (lat. med to højrehænder, ambi- + dekstral), som bruger begge hænder lige godt. Vi har opdaget noget ved Ida. Eller jeg har i lang tid holdt øje med om hun mon var højre- eller venstrehåndet, fordi jeg ikke syntes at opleve en konsekvent brug af den højre hånd, omkring den alder, hvor man siger de “vælger sig” en foretrukken hånd. Siden har jeg ladet det hvile lidt og tænkt, at jeg jo alligevel ikke kunne gøre til eller fra, om hun er højre- eller venstrehåndet, og jeg har ikke tænkt så meget over, hvilken hånd hun har spist med. Men den sidste tid, er Ida begyndt at tegne rigtig meget og så er det...

Perfekt svampede chokomuffins!

Med ikke lang tid til Idas 4 års fødselsdag og med en generelt sød tand, er jeg godt igang med at eksperimentere med LCHF-kage-bageri og det er der indtil videre kommet en del muffins ud af. Vi skal både holde stor familiefødselsdag herhjemme med stort kagebord og så skal Ida have noget med at dele ud i børnehaven. Til sidstnævnte er en omgang LCHF-muffins ideelle, da de er nemme at have med og opfylder kravene til børnehavens nul-sukker kostpolitik (som jeg i øvrigt er rigtig, rigtig glad for de har), men giver stadig mulighed for at lade ens barn dele noget ekstra lækkert ud på sin særlige dag. Til familiefødselsdagen herhjemme skal der både være...

Bloomers

Bloomers er bare noget af det kæreste sommertøj til små piger synes jeg. Desværre er mine egne piger ikke altid helt enige med mig i det. Eva er dog (stadig) til at tvinge overtale få i det meste af det tøj, der præsenteres for hende. Ida not so much! Alligevel har jeg naivt syet et par bloomers til hende i det blomstrede stof (øverste billede) i håb om en dag at “ramme plet” og få hende til at gå i andet end nederdele og kjoler. Om ikke andet må de gå videre i arv til lillesøster, hvis 2 par bloomers alligevel er syet i næsten samme størrelse som dem til Ida.