Babuschka buksedragt

Så blev det til endnu en sommerbuksedragt til Ida, denne gang i Babuschka-print. Jeg har igen taget udgangspunkt i EG-modellen, men i stedet for at klippe ind til ærmegab og stropper, har jeg klippet stoffet lige over og lavet et bredt stykke smock og tynde bindebånd om skuldrene. Den kunne godt have været et par centimeter længere i overdelen, når man laver den på denne måde, for der kommer lidt “camel-tå” i bleen, hvis den bliver hevet for langt op over brystet. Men så ved jeg det til næste gang. Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med mit lille eksperiment, som har været en idé oppe i mit hoved i noget tid. En...

Der er kommet en tomat!

Den 30. april i år plantede jeg to små tomatplanter på vores sydvendte altan, som jeg havde købt til en 10’er stykket i det lokale supermarked. Nu har de efterhånden vokset sig store og frodige og skal vandes hele tiden. Idag spottede jeg (endelig) til min store glæde den første lille grønne tomat. Jeg håber den er den første af rigtig mange velsmagende cocktail-tomater.

Sommerbuksedragt

Nu hvor sommeren for alvor er kommet til os, syntes jeg Ida trængte til noget nyt sommertøj. Hun kan ikke gå endnu, så jeg synes stadig hun skal have noget ned over knæene, så de ikke bliver alt for skrammet ovre på vuggestuens legeplads, så alle de søde sommerkjoler og nederdele må vente lidt endnu. Det er derfor stadig Elsebeth Gynthers buksedragt-mønster der er det foretrukne mærke herhjemme. I tyndt bomuld og med smock her og der bliver den også en lille smule sommerkjole-agtig.

Her har I mig tilbage

De sidste par måneder har jeg og 8 andre tøser været i gang med planlægning og koordinering af en rigtig god venindes polterabend. Som dagen har nærmet sig har indsatsen været intensiveret og derfor har aktiviteten på bloggen også været dalende i denne periode. Men i går blev det hele afviklet, med en overrasket brud, godt vejr og glade gæster. Alt forløb efter bedste evne og jeg er ret sikker på vi fik sendt en meget glad brud godt på vej til det ægteskabelige liv. Nu hvor dagen er lykkeligt overstået, regner jeg med at komme op på den kreative hest igen og få lidt mere gang i produktionerne af diverse projekter. Blandt andet venter...

Glædelig Skt. Hans aften

Bare rolig, jeg overlevede Kvindeløbet og det er ikke derfor jeg har været stille de sidste par dage, jeg har bare ikke lavet så meget, der har været værd at blogge om. Idag vil jeg vise jer vores altanbordsløsning – noget jeg efterspurgte for noget tid siden her på bloggen. Jeg synes jeg har fundet en perfekt løsning til vores ret smalle altan med et bord, der hænger på gelænderet og kan klappes ned, når vi ikke bruger det. Og så vil jeg da også ønske jer alle sammen en rigtig dejlig Skt. Hans aften. Efter flere planer har været i spil, er vi endt med bare at skulle have en stille og rolig Skt....