Prinsessealderen

Prinsessealderen er så småt ved at gøre sit indtog her i hjemmet.

I juleferien præsenterede vi lidt nye film for Ida; Tornerose, Snehvide og Askepot. Tidligere har det været ret afvekslende, hvad hun har gidet se i fjernsynet og hvor længe. Men jeg skal lige love for, at de go’e gamle Disney-prinsesser er noget der kan holde hendes opmærksomhed – igen og igen og igen! Hun sidder og ser en hel film fra ende til anden og når en er slut be’r hun om, at se den næste. Nu er det faktisk sådan, at vi må sige der skal være lidt fjernsynspause en gang i mellem. Det har vi alligevel aldrig skulle før. Tværtimod har vi af og til savnet, at hun ville sidde og se lidt mere fjernsyn, fordi vi synes det kan være en meget god pause-tid for os alle sammen, men alt med måde som man siger. Ida kan nu alle 3 film udenad (og vi andre kender i hvert fald lydsporet rimelig godt) og bryder jævnligt ud i storladen, mere eller mindre forståelig, sang. Og i stedet for at “ødelægge” hendes egen fantasi, synes jeg nærmere det har givet et nyt lag til hendes egne lege, hvor “plots” fra de forskellige film blive inddraget og videreudviklet.

Nu hvor disse prinsesser er blevet højaktuelle i Idas verden, var det også ekstra sjovt at finde denne klokkestreng, som min mor i sin tid har broderet til mig og som jeg i mange år havde hængende på mit værelse.

Disney-merchandise er ikke altid min kop the, men i denne her form er det ganske fint synes jeg og så er det jo også lidt hyggeligt, at jeg selv har haft den som barn.