Billeder, teknik, nytår og vuggestuestart

Min Mac er ved at planlægge en udskiftning af sig selv, det er jeg ret overbevist om. Udover generelt spøjse tilbøjeligheder, der bliver hyppigere kan den nu hverken aflæse fra cd-drev eller usb-port/indgang/stik (hvad sådan noget nu hedder). Så selvom jeg nu har fundet et kabel til at overføre billeder direkte fra kameraet i stedet for vores nu kasserede kortlæser, så er jeg ligesom ikke blevet så meget bedre stillet end jeg var før.

Men lidt har jeg fået overført – via Jespers computer og så videre til vores fælles Dropbox (virkelig smart ting) som jeg så kan hente dem fra. Det er en løsning for nu, men bestemt ikke noget der holder i længden.

Det jeg så kan fremvise, er nogle lidt skarpere billeder af mit færdige Liberty-sofatæppe.

Det er foret med et enkelt lag tynd pladevat og monteret med en bagside i lyseblå småblomstret bomuld fra Stof 2000. Skråbåndet i støvet grøn køkkentern har jeg fundet i City Sycenter, hvor jeg også fandt det lidt sjove Liberty stof med uglerne.

Og så forresten da også godt nytår. Vores aften foregik meget stille og roligt med kun os 4 herhjemme. Vi lavede god mad og fyrede lidt bordbomber og stjernekastere af med Ida og hyggede os gevaldigt. Men selvom det er nytår skal små børn jo stadig puttes og de voksne bliver også stadig søvnige om aftenen, når man nu bare er derhjemme. Vi fik dog set Rådhusklokkerne til midnat, skålet i champagne og set en masse fyrværkeri inden vi gik til køjs. Alt i alt lige sådan en nytårsaften jeg kunne overskue i år.

Nu hvor årets første uge er godt i gang er vi også godt i gang med indkøringen af Eva i vuggestuen. I går var jeg lidt væk for første gang og det var gået ganske fint. I dag prøver vi igen, hvor jeg er væk i lidt længere tid. Ida, der jo går på samme stue, tager det med ophøjet ro, at hendes mor og lillesøster nu er med i vuggestuen. Oftest forsvinder hun bare hen til sine egne venner og sin egen leg så snart vi kommer derhen og så lader både Eva og jeg passe vores. Dog kommer hun lige forbi en gang imellem og skal have en krammer eller bare lige markere, at hun ved jeg er der. Det er ret fantastisk og giver mig også en god mulighed for at observere Ida i hendes egen lille vuggestueverden, hvilket er ret hyggeligt.