Mine nye venner i køkkenet

Tænk, at man alligevel skulle gå hen og blive så voksen, at ens bedste julegaver er en skraldespand og en stegepande. Det er ikke desto mindre det der er sket for mig i år. Men nu er det så heller ikke en hvilken som helst skraldespand, men denne flotte Vipp en af slagsen som jeg fik af manden i gave.

Vi har lige så længe vi har boet her været trætte af den indbyggede skraldespand, der er i vores køkken. Proportionelt set er det nok verdens største køkken til verdens mindste skraldespand. Vi har derfor talt om, at det kunne være fint med en “løs” skraldespand i stedet og sådan en skulle jo gerne være pæn at kigge på og falde ind i køkkenets øvrige stil. Og efter at have afprøvet Vipp’en hele dagen i dag, må den siges at leve op til alle kriterier. Og det er et ekstra plus, jeg ikke før havde tænkt over, at den er mobil så den kan flyttes hen til der, hvor der er mest behov for den. F.eks. når man står og ordner grøntsager til at putte på min anden nye køkkenven, nemlig denne sautepande fra Jamie Oliver.

Panden er lækker og maden blev ligeså (det syntes Ida og jeg i hvert fald – manden er stadig ikke helt modtagelig for fast føde, så nu må han vist indse, at det er ved at være tid til at kontakte doktor-damen).

Udover pande og skraldespand fik manden og jeg den fineste gave fra vores datter. Det er jo første år vi holder jul med et barn, der går i institution og så vanker der åbenbart gaver til forældrene. Vi fik en fin lille sæbe med en haj figur inden i. Man kan da kun blive ekstra taknemmelig over for de søde pædagoger, når man ser for sig, hvordan de har skulle få 14 vuggestuebørn til at mase en lille plastikfigur ned i sæben med deres små buttede fingrer, få det hele pakket ind og fordelt til de rette forældre. Alt imens de små vel næppe rigtig forstår formålet med hele øvelsen. Men kært det er det og jeg bliver lidt stolt og glad, hver gang jeg nu kigger på sæben.