Mine 2 tidsrøvere
Mine dage bliver for tiden i høj grad fyldt ud af disse 2 dejlige tidsrøvere. Det er efterhånden blevet hverdag at være en familie på 4 og selvom det selvfølgelig godt kan spidse lidt til en gang i mellem og føles lidt hårdt, så synes jeg nu mest det bare er rigtig dejligt. Og hvis jeg – i al beskedenhed – skal sige det selv, så er jeg (også) ret sej til at være mor til 2. Det handler bare om at have en fed energi, som jeg hørte Susanne Bjerrehus udtale i et eller andet program, der bl.a. handlede om at være mor. Så det vælger jeg at have, altså den fede energi og så går det hele ligesom meget nemmere, især i kombination med min nye bedste ven; Kaffen. (Og så selvfølgelig manden, min faste daglige voksenkontakt.)
Men, helt seriøst, der er nu noget om det med ens mentale indstilling til tingene, der virkelig kan gøre en forskel både i den ene og den anden retning. Og selvom det kan være med noget sammenbidte tænder man prøver at overbevise sig selv om, at man har en fed energi, når man ligger på køkkengulvet og tørrer havregryn op, mens den mindste vræler og den ældste lugter af en ble der skal skiftes, så er man da nået så langt på den fede energi uden at brænde sammen og det er hurtigere at komme oven på igen bagefter. Det er i hvert fald min erfaring so far.
Nej, hvor det dog lyder velkendt. Tager dog mig selv i regelmæssigt at starte op med en "jeg-vil-være-rolig-fattet-og overskudsagtig"-attitude, men 5 minutters skrig og råben inde, en hund, der vælter lillesøster, spildt mælk, som trædes i og liiiige nogen, der falder over et eller andet, så er det lige som "hold op, allesammen" presser sig på :o) Den store (mine piger er 4 og 1) spørger mig indimellem "Moar, hvorfor tæller du?" :o)KH Sidsel.