På Instagram...

Hyl…, hyl.., hylder i køkkenet

Vores køkken er lavet (af nogle forrige beboere) helt uden skabe og hylder – kun med skuffer. Siden vi flyttede ind, har jeg haft lyst til at have en eller anden form for åbne hylder eller glasskab til noget af vores glas og porcelæn. Ting tager som bekendt tid, men nu er det alligevel sket, at vi både har fundet nogle passende hylder OG fået dem sat op på væggen. Og selvom jeg synes isbjørnene gjorde det rigtig godt på lige denne væg, så synes jeg det er så skønt endelig at have fået nogle hylder og ikke mindst at få hævet nogle af yndlingstingene frem fra de dybe skuffer til fri beundring.

Blandt andet små skåle og fade fra Liebe og Royal Cph. og ikke mindst noget af det fine keramik, min egen kusine har lavet og foræret os.

Derudover har jeg også fået plads til hele min, efterhånden ikke så lille, samling af Mumi-krus. Dem har jeg faktisk været lidt i krise over, fordi jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg skulle stille op med dem, da der nu er så mange. Har leget lidt med tanken om at sælge lidt ud af dem, men det ville også være lidt mærkeligt, når nu det er en samling. Men nu har de, indt til videre i hvert fald, fået sig en hylde, hvor de kan stå samlet alle sammen (omend jeg synes det ser en lille smule mast ud). Og så har jeg besluttet, at min samling af Mumi-krus nu er fuldendt, der skal ikke købes flere (lige meget, hvor fine de så end er!).

Hylderne som (nogle) af Mumi-krusene stod i før, er lavet om til  krydderihylder, hvilket fungerer rigtig fint, da de hænger tæt på kogepladerne – og igen er det super rart ikke at skulle ned i en skuffe for at rode efter krydderier i diverse små poser og beholdere. Det betyder så også, at jeg har måtte anskaffe os nogle krydderiglas, for at det kan se lidt pænt ud på hylderne. Jeg har valgt den helt billige (men stadig pæne, synes jeg) løsning med glas fra IKEA og mærkater lavet af Masking Tape. Og heldigt som det lige passer, at der nu er plads tilbage på hylderne til lige præcis de 8 sidste krydderiglas jeg mangler.

10

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På Instagram...