God bagjul og mavesnak

Så kom vi om på den anden side af julen. For Idas og mit vedkommende forløb den ganske hyggeligt, men vi savnede manden, der lagde sig om aftenen den 23. med et slemt maveonde, der først er på vej i bedring nu her den 27. Så det har ikke rigtig været jul for ham, den stakkel, og det eneste han har kunne få ned i juledagene har været lidt ristet brød alt i mens vi andre har siddet og smæsket os i alt det lækre julemad. Men som sagt har Ida og jeg alligevel hygget os og Ida har i den grad haft en fest i alle juledagene og stornydt resten af familiens selskab, opmærksomhed og gaver (og 7-9-13 ser det ud til, at alle vi andre er gået maveondet forbi, det eneste Ida og jeg lider af i dag er selskabstømmermænd).

Men apropos maver; Da jeg vågnede i morges og fik set mig i spejlet syntes jeg pludselig jeg havde en slående lighed med disse figurer fra Alice in Wonderland. Se selv:

Hullubulu – navle hvor du henne?

Jeg er 35 uger henne nu og tager snart hul på den sidste (laaange) måneds ventetid. Det bliver så dejligt snart at møde lillesøster. Mentalt er jeg helt klar (eller så klar man nu kan blive), men rent praktisk er vi slet ikke med. Voksiposen skal findes frem, vi har ingen seng endnu og Ida sidder jo stadig i den klapvogn, der skal laves om til barnevogn igen. Og så skal vi have fundet ud af hvad vi gør med hele kørevognssituationen. Hvad har I andre, der har børn tæt på hinanden gjort? (her bliver der ca. 20 mdr i mellem). Jeg har fundet babytøjet fra Ida frem, men ikke fået gjort så meget mere ved det – mest fordi jeg ikke rigtig ved, hvor vi skal gøre af det. Idas tøj alene fylder jo puslebordskommoden ret godt ud. Men vi tager det stille og roligt, for vi finder jo nok ud af det hele hen ad vejen.