I meget god forlængelse af det med alle hvalerne, blev Ida, min niece Asta og jeg sidste sønda
Se næste indlæg >
#Godnat-historier
Lige for tiden læser vi 2 godnathistorier hver aften. En for Eva og en for Ida. Ida kan nemlig sagtens følge med i de historier, der læses over længere tid og uden særligt mange billeder. Det kan Eva ikke helt koncentrere sig om (endnu). Hun får stadig mest ud af at høre kortere historier, der kan afsluttes
på een oplæsning og akkompagneret af mange billeder/illustrationer – og det på trods af, at hun jo godt kan lide at kigge i bøgerne med mange bogstaver, som hun ynder at sidde at bladre i, mens der læses højt eller lige bagefter.
Det kan veksle meget, hvilke historier jeg selv synes er sjove at læse for dem. Til Eva (på 4 år) er en af favoritterne “Mis med de blå øjne” – en sød historie om Mis, der med stort gåpåmod leder efter landet med de mange mus og bliver mødt med latter og skepsis på sin vej, fordi hans øjne er blå og ikke gule, som alle jo ved er den farve rigtige kattes øjne har.
En anden sjov favorit, der er lige god at læse for begge pigerne, er “De tre Bukke Bruse vender tilbage” – en fjollet historie om Bukke Brusene, der er blevet ældre, Trolden der er kommet på plejehjem og om hvad der egentlig er, derovre på Sætteren.
Ida (på 5,5 år) kan som nævnt godt lide de lidt længere historier efterhånden, der læses fra kapitel til kapitel. Gennem det sidste halve års tid har vi været en stor del af Astrid Lindgren og H. C. Andersens klassiske historier sammen med hende. Nu har jeg taget hul på Tove Jansons Mumitrolds-univers i min godnatlæsning for hende. Tror de fleste af os kender bare en lille smule til de mærkværdige hvide trolde fra Finland. Men hvor mange kender egentlig til deres oprindelige ophav? Jeg gjorde det i hvert fald ikke og jeg finder det mindst lige så interessant som Ida, med denne indførelse i Mumi-universet.
Efter læsningen får de hver lov at vælge en sang og efter et (laaangt) halvt års tid, hvor begge hver aften valgte “En pige gik i enge”, er der nu endelig kommet lidt flere varianter med ind i sangvalgene. På det sidste har de udelukkende valgt gode gamle klassikere fra min yndlingssangbog “Vi går med røde sokker” med nogle af min egen barndoms yndlingssange. Specielt Ida vil meget gerne høre de mest dramatiske sange, hvilket oftest er lig med de rødeste kampsange i bogen og for tiden står den gerne på “I kan ikke slå os ihjel” til putningen. Gerne efterfulgt af et “ka’ du ikke lige forklare mig, hvad det er den handler om?”, lige når man ellers har sagt godnat og er klar til at liste ind i stuen… De kan altså være ret så snu, de der små mennesker.
Hvad er jeres læse-favoritter derude – nogle gode anbefalinger?
Den har Ida også været rigtig glad for at høre 🙂