Trættende historielæsning

Kender I det der med, at man har læst en historie højt for ens børn så mange gange, at man på det nærmeste har det som om, at det er fysisk umuligt for ens mund at læse de samme ord op så meget som een enkelt gang mere? Og ikke nok med, at man skal læse de samme ord højt, man ved også, at man skal svare på nøjagtig samme spørgsmål eller svare bekræftende og/eller afvigende på samme konstateringer igen og igen på nøjagtig samme tidspunkter i historien.

Sådan har jeg det med denne udgave af Tornerose for tiden. Det er den eneste historie Ida vil have læst, og hun har nu hørt den så mange gange, at hun er begyndt at rette mig, hvis jeg kommer til at afvige det mindste fra det skrevne (hvilket selvklart også fjerner enhver mulighed for at afkorte historien på nogen måde). Og vi er altså nede i detaljen her. Fx rettede hun mig, da jeg læste “…og kongen og dronningen, der lige var kommet hjem..” til “ej, mor, de var netop kommet hjem”.

I morges tog Ida så selv bogen og “læste” hele Tornerose historien højt fra ende til anden, stort set ordret, side efter side…

M Å  F I N D E  N Y T  L Æ S E S T O F!

Gode anbefalinger til gode historier for en 6-årig modtages med kyshånd. Vi har bl.a. været igennem Roselil-serien, Maddicken, Ronja Røverdatter, Mio min Mio, Brødrene Løvehjerte, Tonje Glimmerdal og Blåfolket.