Man ka’ ikke blive for gammel til en Tivoli-tur

I går tog pigerne og jeg forskud på sommerferie-fornøjelserne og var en tur i Tivoli med min mor. Noget man efter min mening, aldrig rigtig bliver for gammel til. Tænk sig at man lige midt i København, kan gå ind i den gamle have og være et helt andet sted fyldt med forventninger, forlystelser og den der helt særlige stemning, der hersker derinde.

Jeg bliver altid sådan lidt forundret, når jeg står inde i midt i Carstensens gamle have og får set ud på nogle af de omkring liggende bygninger og bliver mindet om, at jeg faktisk stadig befinder mig lige midt i København og kun nogle få busstoppesteder fra mit eget hjem. Og så synes jeg altid vi er heldige, sådan bare lige at kunne daffe i Tivoli og opleve magien, lige når det passer os og uden nødvendigvis at skulle have gjort den store planlægning først.

Turen i går havde vi dog både planlagt, forberedt og glædet os til. Vi hentede mormor på Hovedbanegården, købte turpas og spiste madpakker og så blev der ellers prøvet forlystelser, set Rasmus Klump og stået i kø til den store guldmedalje. Vi fik også afprøvet, at det der med at skrive sit telefonnummer på sit barns arm, virker efter hensigten, da Eva blev kortvarigt (heldigvis!) væk i menneskemyldret.

Prøv lige at sætte jer sammen, så jeg kan tage et fint billede af jer…

Dagen sluttede med, at jeg fik kvalme af alle karrusellerne og pigerne fik sig hver en stor slikkepind fra Bolchekogeriet og så tog vi ellers bussen hjem – trætte og en lille smule overgearet oven på dagens mange strabadser.