Kender du nogen, der har brug for en som mig?

Boganbefaling: Det syvende barn

Jeg har for kort tid siden og på utrolig kort tid læst “Det syvende Barn” af Erik Valeur. Den har stået på min boghylde, siden jeg fik den i julegave sidste år, og ventet på jeg liiige skulle blive færdig med et par andre bøger. Men med 2 små børn i huset og en hel masse andre ting man også gerne vil nå, går romanlæsningen ikke altid helt så hurtigt, som den tidligere har gjort. Men da jeg først kom i gang med denne, kunne jeg simpelthen ikke slippe den igen. Det er sådan en bog jeg har siddet og læst i, mens børnene har hoppet omkring mig og Ramasjang har kørt for fuld udblæsning ved siden af.

Bogen er, hvad jeg vil kalde en spændingsroman tenderende til krimi, med udgangspunkt i 7 børns bortadoption i velfærdsdanmarks guldalder i starten af 1960’erne. Og så kan man ellers begynde at gætte løs hele bogen igennem: hvem er født af hvem? hvem er far til hvem? hvem har skjult hvad for hvem? hvem ved hvad om hvem? osv. osv. Normalt er jeg ret god til at gætte og gennemskue sådanne plots ret tidligt i historien (siger jeg, med fare for at lyde opblæst). Men fordi der er så forholdsvis mange hovedpersoner involveret i denne fortælling og fordi historien tager et par drejninger i løbet af bogen, så var jeg nysgerrig og spændt på, om jeg havde gættet rigtigt, nærmest lige til sidste side var vendt. Og dét holdt mig fanget og underholdt (også selvom det viste sig, at jeg havde regnet plottet ud forholdsvis tidligt).

Kender du bogen og blev du ligeså fanget af den som mig? Eller er det bare mig, der har fået læst alt for lidt fiktion i alt for mange år og derfor er lidt for let at imponere?

Disse 2 bøger er next-up på min læseliste, da de nu også har stået ulæste på hylden alt, alt for længe. Efterårsvejret uden for, tæppe i sofaen og noget varmt i koppen, det må da, om noget, kunne genkalde min gamle læselyst.

3

  • Bogen "Det syvende barn" er hel fantastisk god, og jeg slugte den alt for hurtigt. Jeg glemte at nyde :DDer ud over er jeg enig med Sine. Jeg glæder mig vildt til at læse "Svalens graf".Hvis du har lyst, kan du på min blog læse om, og måske blive inspireret af, de bøger jeg har læst 2012 og 2013 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg læste den også på rekord tid. Blev bare fanget af historien. Hvis ikke du har læst Dinosaurens fjer af Sissel-Jo Gazan vil jeg give mine varmeste anbefalinger. Selv vil jeg kaste mig over hendes nyeste Svalens Graf.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej jeg har lige lagt det 7. barn tilbage på hylden. Måske jeg bare skal tage den ned igen og starte forfra, for den greb mig, men kom bare ikke sådan helt igang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kender du nogen, der har brug for en som mig?