Boganbefaling: Det syvende barn

Jeg har for kort tid siden og på utrolig kort tid læst “Det syvende Barn” af Erik Valeur. Den har stået på min boghylde, siden jeg fik den i julegave sidste år, og ventet på jeg liiige skulle blive færdig med et par andre bøger. Men med 2 små børn i huset og en hel masse andre ting man også gerne vil nå, går romanlæsningen ikke altid helt så hurtigt, som den tidligere har gjort. Men da jeg først kom i gang med denne, kunne jeg simpelthen ikke slippe den igen. Det er sådan en bog jeg har siddet og læst i, mens børnene har hoppet omkring mig og Ramasjang har kørt for fuld udblæsning ved siden af.

Bogen er, hvad jeg vil kalde en spændingsroman tenderende til krimi, med udgangspunkt i 7 børns bortadoption i velfærdsdanmarks guldalder i starten af 1960’erne. Og så kan man ellers begynde at gætte løs hele bogen igennem: hvem er født af hvem? hvem er far til hvem? hvem har skjult hvad for hvem? hvem ved hvad om hvem? osv. osv. Normalt er jeg ret god til at gætte og gennemskue sådanne plots ret tidligt i historien (siger jeg, med fare for at lyde opblæst). Men fordi der er så forholdsvis mange hovedpersoner involveret i denne fortælling og fordi historien tager et par drejninger i løbet af bogen, så var jeg nysgerrig og spændt på, om jeg havde gættet rigtigt, nærmest lige til sidste side var vendt. Og dét holdt mig fanget og underholdt (også selvom det viste sig, at jeg havde regnet plottet ud forholdsvis tidligt).

Kender du bogen og blev du ligeså fanget af den som mig? Eller er det bare mig, der har fået læst alt for lidt fiktion i alt for mange år og derfor er lidt for let at imponere?

Disse 2 bøger er next-up på min læseliste, da de nu også har stået ulæste på hylden alt, alt for længe. Efterårsvejret uden for, tæppe i sofaen og noget varmt i koppen, det må da, om noget, kunne genkalde min gamle læselyst.