Efterårslook i microfashion

Kender du nogen, der har brug for en som mig?

Dette er et, for mig, noget uvant og anderledes blogindlæg. Men jeg har skrevet det i håb om, at mit store netværk her i Blogland på den ene eller anden måde kan hjælpe mig videre i min søgen efter nyt arbejde.

Baggrund
Mod slutningen af min lange universitetsuddannelse (Cand.mag. i International Virksomhedskommunikation), stod det klart for mig, at jeg ville prioritere at få børn først og så karriere efterfølgende. Det var på det tidspunkt et så stort ønske for både Jesper og jeg, at det blev den naturlige rækkefølge og job og karriere skal jo nok komme. Og jeg blev gravid nærmest samtidig med, at jeg afleverede speciale, arbejdede nogle måneder som freelance og gik så på barsel.

Her til gik alt stadig efter den store forkromede plan. Efter barslen skulle jeg så finde mig et drømmejob, blive fastansat og så kunne vi måske få en 2’er efter et par års ansættelse. Men sådan gik det ikke helt, for inden min barsel med Ida var slut, ventede jeg Eva. En fantastisk lykkelig og uventet begivenhed – ingen tvivl om det. Desuden, stadig finanskrise og ikke lige frem kommunikationsjob i faste stillinger, til fri afbenyttelse. Så endnu en gang nogle måneder i en tidsbegrænset stilling og så på barsel igen. Her efter har jeg (som I måske ved), indtil lige før sommerferien, arbejdet hos Barnlil’ og bl.a. hjulpet med at lave deres fine webshop.

Motivation
NU er det så, at jeg gerne vil tilbage på karrieresporet. Det er nu jobbet og fastansættelsen skal ske. Det er nu drømmen, ambitionerne og selvrealiseringen skal udleves. Det er nu, at alle de sikre formaninger om, at jeg da er langt mere attraktiv for en arbejdsgiver, når jeg er ung, veluddannet og allerede har fået børn og har holdt mine barsler, skal indfri sig. 

Kvalifikationer
Jeg er Cand.Mag i International Virksomhedskommunikation fra SDU og søger job som tekstforfatter, kommunikations- og webmedarbejder og alt i det spændingsfelt. Jeg er både dygtig og flittig og nem at omgås. Jeg har et online CV med referencer og udtalelser her på LinkedIn og jeg sender også gerne noget mere uddybende, hvis du spørger om det.

Er det dig?
Mit spørgsmål er til gengæld, om du har eller kender nogle der har, brug for mig som kollega (et sted her i hovedstadsområdet)? Hvis ja, så tøv endelig ikke med at sende mig en mail på mie.mangelsen@gmail.com

Vellignende foto:

På forhånd tak for hjælpen.

11

  • Skønt, stærkt og modigt initiativ 🙂 Kender ikke lige til nogen, der mangler – men kender du til Videnpilot-ordningen? En støttemulighed, hvor små og mellemstore virksomheder kan få tilskud til at ansætte en akademiker som dig! Det kan være en god mulighed at have med i tasken, hvis du vil søge uopfordret hos mindre virksomheder. For så er det måske slet ikke helt lige så uoverskueligt at ansætte "sådan en højtuddanet" 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tusind tak Line. Så faktisk også lige dette opslag i dag og det er straks kommet på listen over kommende ansøgninger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tusind tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak, det håber jeg virkelig også. Har tænkt på at bruge bloggen et stykke tid, men det er også lidt grænseoverskridende lige pludselig at dele "den side" af sig selv herinde. Men nu er det gjort og det føles godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jep – og en kende grænseoverskridende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak Dorte, det var super sødt af dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej MieVi kender ikke hinanden, men jeg følger nysgerrigt med på din hyggelige blog. Apropos job lå den her lige på min facebook. Måske det var noget?http://job.aller.dk/Details.aspx?VID=2013_09_3#.UjcdIxYr0R4Held og lykkeVenligst Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan desværre ikke hjælpe, men vil ønske dig alverdens held og lykke :-)Og super at bruge bloggen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Mie. Det skal nok lykkes. Jeg har delt din profil med en anbefaling på LinkedIn og ønsker dig held og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Held og lykke! Håber du finder det helt rigtige job. -Og naturligvis skal du da benytte dig af din blog i din søgning, det har jeg bestemt også planer om hvis jeg selv skal ud og søge. Alt andet ville da være fjollet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super Mie!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårslook i microfashion