Vi pjækker

Ida er på sin første lange weekendtur nede hos sin mormor og morfar på Falster. Hun blev hentet af min mor i går morges og skal være hos dem helt til i morgen, hvor vi skal mødes til en familiefødselsdag i Roskilde. Manden og jeg havde derfor skyndt os at bestille bord til i aften på en italiensk restaurant, vi har haft lyst til at prøve i et stykke tid. Men da vi skulle til at gøre os klar, fik vi kigget på hinanden og spurgt, om det egentlig var det, vi havde allermest lyst til på denne friaften. Og næh, det var det faktisk ikke. Så jeg ringede og aflyste vores reservation, og nu skal vi bare hygge herhjemme og har bestilt mad, der kommer helt af sig selv (min yndlings form for mad).

Selvom vi savner Ida og snakker en del om hende, så har det bare været så rart, at siden vi fik fri i går eftermiddags, har vi kunne trisse rundt herhjemme og lave lige det vi har allermest lyst til uden at skulle tænke eller tage hensyn til andre end os selv (som f.eks. at indtage samtlige måltider i sofaen foran fjerneren).

Min ambition var først at få ryddet op og rigtig gjort rent i denne weekend. Men så slog det mig, at det kan/skal jo altid gøres – barn hjemme eller ej. Så i stedet har jeg fået syet på mit patchworktæppe, ryddet op i mit hobbyrum (det er nemlig den mere sjove slags oprydning), syet lidt og startet op på mit nye strikketøj som jeg skal hygge mig med resten af aftenen, nu hvor vi bare skal hænge ud herhjemme. Skønt. Men så er jeg (vi) vist også blevet tanket op med voksentid for denne gang. For ih, hvor jeg dog glæder mig til at blive genforenet med min bøllepige igen i morgen!