Fristelser inden for rækkevidde

Ohøøøj – ferie i sigte

Så er der lavet planer og booket ferier for sommer og sensommer og det føles så skønt, at jeg næsten vil påstå det er den halve fornøjelse bare at få dette på plads. Sidste år prøvede vi at holde såkaldt ‘staycation’ og det var der ærlig talt ikke meget ved. Bevares, vi fik lavet en masse hyggelige ting sammen herhjemme og med vores generelle situation sidste år og  med en lille baby og en på 2 var det også begrænset, hvad vi kunne overskue at planlægge. Men jeg kan ikke rigtig huske, hvad der var ‘ferien‘ og hvad der bare var de andre sommerdage. Desuden kan jeg godt blive lidt småstresset og -frustreret af ikke rigtig at have nogle planer eller rammer for min tid. Det gider jeg ikke igen. Til gengæld gider jeg godt at skulle ud at opleve en bid af verden, der ikke er vores egen lille andedam, med min familie. Med planer for noget af tiden, kan jeg også bedre overskue dagene uden planer og nyde tiden, hvor vi bare skal dase herhjemme. Det gælder om at have noget at se frem til.

Så nu satser vi på, at den dejlige varme danske sommer er lige på trapperne og klar til at vi kommer en uge i sommerhus på Marielyst i næste måned. Det er på min hjemstavns ø Falster og giver os mulighed for både at slappe af sammen hjemmefra, lave ting med bedsteforældre, være en masse på stranden, spise is på torvet og få vist mine børn, hvor jeg har tilbragt samtlige af mine somre som barn, teenager og ung og hvor det er Damark er dejligst, når solen skinner og det er sommerferie.

Dernæst står den på familieferie til Charter-land i sensommeren, hvor der gerne skulle se nogenlunde ud som på billederne herover, når vi ankommer. Ahh, det skal blive godt. Derudover har vi en kærestetur til Sverige liggende i skuffen, som dog først skal planlægges og bookes og koordineres med børnepasning.

Misundelig? Det ville jeg være, hvis ikke det var mig. Men nu kan jeg i hvert fald høre om alle andres ferieplaner og oplevelser uden at få lidt ondt i maven. Nu har vi nemlig også planer for vores ferie og det slår ærlig talt en ‘staycation’ til hver en tid – i hvert fald i min optik.

7

  • Hvor lyder det dejligt. Vi tager på camping ved Adriaterhavet tæt på Venedig. Det bliver bare skønt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • JEG ER MEGA MISUNDELIG -smiler-Med en Septemberbaby i maven, og få skillinger at gøre godt med, må vi nøjes med at drømme :0(Har ikke rejst siden 2006, da vi har været under uddannelse begge to, men forhåbentlig kan vi alle 4 tage afsted næste, år og bade ved stranden, spise ude og nyde livet.Håber i får en fantastisk tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikken en dejlig sommer i skal ha' – hvor er det dejligt for dig og din familie, at I sådan skal ud og opleve en masse dejlige ting :-)Vi vil også gerne ud og opleve i vores ferier – vi var ved Gardasøen i april og så skal vi afsted igen sidst på sommeren, formodentlig bliver det Østrig, som min mand stadig foretrækker – så kan du nok gætte, hvem der bestemte sidst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bor selv i Nykøbing, ikke så langt fra Marielyst. Vi skal være hjemme og nusse lidt om hus og baby selvfølgelig, men det bliver nok til et par is på Lysten 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi holder endnu engang (10 år i træk) ferie herhjemme- denne gang på Fyn! Men til næste år, så kalder udlandet! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sjovt, vi kommer også i Marielyst og spiser de kendte STORE is på torvet. Dog ryger jeg altid ind i en alvorlig kaffekrise, når vi er der 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det skal da nok blive en rigtig dejlig ferie, har stort set "staycation" hver år, fordi økonomien bare ikke rigtiger til så meget – så det er også fint nok. I år er vi så bare så heldige at vi er inviteret i sommerhus og på ferie til efteråret, så i år sker der alligevel noget.Hilsen Heidiwww.egholmvej16.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fristelser inden for rækkevidde