...på nye flasker

Store pige

Min store pige er ved at blive en rigtig stor pige.

I går aftes stod hun og svævede på gelænderet til sin tremmeseng og det blev det sidste skub vi skulle have til at få pillet siden af. Så i nat har hun sovet for første gang uden tremmer på sengen. Hun kom “kun” ind i stuen en gang efter hun var blevet puttet og kaldte på os før hun kravlede ud af sengen i morges.

Hendes hår er nu endelig blevet så langt, at der kan samles et lille “springvand” af lidt lokker med en hårelastik, til stor glæde og beundring for både mor og datter.

Først for nylig har Ida lært, at en and hedder and, det var åbenbart et dyr vi har overset i vores zoologiske gennemgang og indlæring. Men selvom det er et nyt ord for hende, gradbøjede hun det lige så fint og sagde “Idas ænder” og “der er 2 ænder“. Så ikke alene er hun ved at være en rigtig stor pige, hun er også en rigtig kvik og dygtig pige (især hvis du spørger hendes forældre).

7

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

...på nye flasker