Store små skridt…

Så er der endelig kommet ordentligt gang i Evas små benmuskler. Det lille magelige væsen har nu endeligt besluttet sig for, at opretstående gang er den nye vej frem. Var ligesom også på tide, når hun bliver 18 måneder om 2 dage. Faktisk tror jeg godt, at hun har kunne gå i noget tid, hun har bare ikke villet det nok, til rent faktisk at kaste sig helhjertet ud i projektet. Men her for 2 uger siden var det som om hun pludselig så ideen i det og var villig til at tage de første selvstændige forsøgsskridt. Og så er det ellers bare gået slag i slag og skridt for skridt siden og hun har virkelig trænet. I dag var så den første dag, hvor jeg slet ikke har set hende kravle kun gå. Det er lidt vildt, når de er i denne her alder, hvor man bogstaveligt talt kan se dem udvikle sig for øjnene af en. Jeg kan også tydeligt huske den dag Ida pludselig kom gående ud til mig i køkkenet i stedet for kravlende. Det er store små skridt, for de små mennesker og ikke mindst for deres forældre.

Nu er der 2 små piger, der trisser rundt herhjemme. Det er ret hyggeligt og de får pludselig et lidt mere jævnbyrdigt forhold.