Om dræn og valg og polypper

Lille Eva har længe haft problemer med sin hørelse og for 24 dage siden, var vi til ørelæge og fik anbefalet, at hun både skulle have lagt dræn og fjernet polypper – og fik herefter fik dato for indgrebet til i dag. Og grunden til, at jeg husker det var 24 dage siden, er fordi der blev udskrevet valg samme dag, efter vi kom hjem fra ørelægen, til dagen inden vores operationsdag.

Så samtidig med, at vi har talt ned til valgdagen, har vi herhjemme også talt ned til Evas øre-operationsdag. Nogle mere forventningsfulde end andre – nogle også lidt nervøse. Heldigvis har nervøsiteten vist mest været repræsenteret blandt voksenstaben i familien. Eva har hæftet sig ved de mange is hun skulle spise bagefter og i det hele taget den spændende oplevelse, der ventede forude.

Og denne spænding og glade forventning holdt heldigvis hele vejen op til briksen hos ørelægen, hvor hun glad og smilende lagde sig op og villigt fik masken over ansigtet og stille og trygt døsede hen. Meget udramatisk oplevelse for både mor og barn. Da hun vågnede var hun til gengæld meget grædende, ja faktisk skrigende. Men efter en god skrigetur, faldt hun i søvn igen i klapvognen på vej hjem og efter denne lur vågnede hun og har været helt sig selv, har leget og spist og er puttet helt som hun plejer.

Min seje lille Eva med blodrester i næsen og spritny krammehval fået i tapperhedsgave.

Så måske gik valget ikke helt som jeg havde håbet og forventet, men pyt med det, når nu Evas øre-operationsdag, gik fuldstændig uproblematisk og godt.

Om det så har gjort underværker for hendes hørelse, afventer jeg stadig et klart svar på. Hun har ikke haft nogen voldsomt tydelig reaktion på, at det skulle være anderledes nu – hun siger at det ikke lyder højere, bare anderledes. Men måske hun bare hurtigt har vænnet sig til en anden lydstyrke? Eller måske skal det hele lige falde helt på plads og ømheden i halsen foretage sig?