Lidt nyt og lidt om at være unik

Forleden var jeg til forældremøde i pigernes daginstitution, hvor der også kom en sundhedsplejerske og holdt foredrag. Hun fortalte en masse interessante ting om børn og forældreskab, som jeg ikke har tænkt mig at komme nærmere ind på. Men i sin indledning og præsentation af sig selv fortalte hun en lille ting som jeg har dvælet lidt ved. Nemlig, at hendes kollegaer, da hun startede i sit nuværende distrikt, havde sagt til hende “velkommen i Frederiksberg Øst, her bliver du rigtigt træt af at sidde i 7’er stole og drikke espressokaffe”. Hmm, ja så følte jeg mig da lidt truffet (bortset fra vi nu er flyttet fra Frederiksberg Øst til Vest). Men jeg føler mig dog ikke mere truffet end, at jeg godt kan smile over det også. For jeg ved godt, at vi bor, lever og indretter os meget tidstypisk. For mig er det ikke nødvendigvis et mål i sig selv, at vi skiller os markant ud fra mængden på det punkt, men i stedet at vi bor, lever og indretter os med ting vi synes er pæne og som vi trives i og med. Inspirationen til dette får vi som regel samme steder fra som de fleste andre – og ender derfor også med at have mange ting, der er som mange andres. Men det er jo vilkårene for os alle og jeg tror heller ikke jeg ville ønske mig det så meget anderledes. I så fald havde jeg måske slet ikke ønsket mig og fået denne smukke Kâhler vase eller Neonliving køkkenrulleholderen til at pryde mit hjem.

Til gengæld kan jeg glæde mig over, at jeg er beriget med et par særligt unikke og specielt dejlige tøsepiger. På den måde skiller jeg mig jo virkelig ud fra mængden af alle andre forældre…