Fordi jeg ikke kan lade være

Og fordi det er ret så hyggeligt at sidde og sy tøj i baby-miniature-størrelse, har jeg syet endnu et par bukser til Baby#2. Denne gang ikke i interlock, men i den rest Liberty-Mitsi jeg havde tilbage fra det babysengetøj jeg også har syet til hende.

Jeg er desuden også ved at være godt utålmodig efter at få hende lillesøster til verden. Utålmodig efter at se hende, utålmodig efter at få fødslen overstået (!) og utålmodig efter at finde ud af, hvordan det så er, at være forældre til to små børn. Mange spørger os om vores tanker herom og hvordan mon Ida kommer til at tage det osv. Spørgsmål vi selvfølgelig også stiller os selv. Spørgsmål vi jo kun kan gisne og gøre forestillinger om, så derfor kunne det da være rart snart at få svar på alle de tanker og spørgsmål man gør sig.

En meget gentaget udtalelse er “puh, det bliver da hårdt for jer med to så små børn” – tja, det ved jeg jo ikke noget om endnu, men lad os da snart komme i gang med det så vi kan finde ud af det. Men jeg må finde lidt mere tålmodighed frem, med små 6 uger igen til terminsdagen (hvilket jo heller ikke er så forfærdelig længe), og jeg husker skam også at nyde tiden nu med armene fri og bebsen inden for trøjen.