#At skrive så blækket flyder

#Wreck This Journal – En kreativ boganmeldelse

Wreck This Journal er en male-, opgave-, skitse- og notesbog for voksne. Hver side rummer små kreative opgaver af den ene og den anden slags – nogle mere mærkelige end andre. Nogle endda en lille smule grænseoverskridende. Ja, grænseoverskridende, specielt for typer, der godt kan lide orden og symmetri. For ikke to sider behøver at blive ens, ja faktisk behøver man slet ikke gøre præcis som opgaven byder(!). For eksempel har jeg nu udfyldt en side, hvor der ellers står, at man skal efterlade den blank med vilje. På microniveau er dette faktisk lidt grænseoverskridende for mig.

Og dette er netop bogens formål, at rykke nogle kreative grænser hos dig der udfylder den.

Indrømmet, jeg fandt bogen en anelse fjollet da jeg først fik den tilsendt og de første par sider begyndte jeg kun halvhjertet at udfylde for anmeldelsens skyld. Men så syntes jeg alligevel det var lidt sjovt at skvulpe kaffe ud på en side – og det gav faktisk også et fedt udtryk på papiret da det tørrede. Og så var det jeg lærte om skribleriets god egenskaber og tænkte denne bog var et god redskab til at arbejde med dette og tilføje det et ekstra kreativt niveau. Da jeg herefter så alle disse eksempler på en færdigudfyldt bog, var jeg helt hooked og fandt mig selv siddende det bedste af en weekends dag med at udfylde bogen med farver og dimseri.


Der er noget ganske befriende ved at have et sted, hvor man kan kaste sig ud i at være kreativ for ingen anden grund en blot kreativitetens skyld. Noget jeg ellers ikke er specielt god til. Har det ikke et formål eller et slutresultat for øje, så kan jeg på ingen måde lide at kaste mig ud i det. Og når man lige præcis taler kreativitet, kan dette godt være lidt af en hæmsko. For tit er det i forsøg og afprøvning af nye ting man udvikler sig eller får nye ideer. Men jeg er altså sådan en, der helst bare vil følge en opskrift eller have udtænkt det helt endelige resultat inden jeg kaster mig ud i et hvilket som helst kreativt projekt – at udfaldet så ikke altid bliver som forventet er en helt anden snak…

Har du det lidt på samme måde eller har du aldrig tænkt over, hvordan din kreativitet opstår eller udfolder sig? Med bogen her får man under alle omstændigheder en god ramme til at komme igang med en mere eller mindre formålsløs kreativitet, for om ikke andet så kan udfyldelsen af bogen udgøre formålet i sig selv, for de kreative udfoldelser.

2

  • Mie

    Ja den er ret sjov og ja, den er i handlen nu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hæ, hvor er det skægt.. tænker jeg ville finde den særdeles grænseoverskridende ;0) Er den i handlen.. tror godt jeg kunne finde på at investere i et eksemplar selv – og måske et til min veninde..der i virkeligheden nok ville finde den ligeså grænseoverskridende hæ hæ..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#At skrive så blækket flyder