Søstre & pseudotvillinger

Vi nærmer os (til tider) et punkt, hvor vi begynder virkelig at kunne høste frugten af at have fået 2 børn med kun 1,5 år i mellem. Oftest er det sådan, at der minimum er 1, der på en eller anden måde skal serviceres, leges eller holdes øje med og der kan være langt mellem “pauserne”. Det kan være helt okay og det kan være benhårdt, alt efter ens eget overskud. Men med (kortere og kortere) mellemrum oplever vi, at de 2 piger leger og hygger sig sammen uden behov for voksent selskab. Det er fedt! Det er fedt at være vidner til det voksende søskendeforhold og det er fedt at få de der pauser, hvor man ikke behøver at være helt så meget på børnene.

Desuden er deres lege også ret tæt på hinanden nu. Ida kan stadig godt synes det er ret sjovt bare at sidde og stikke hovedet frem og tilbage bag en låge, hvilket Eva synes er noget af det sjoveste. Og Eva er blevet en god aftager af alle de retter Ida disker op med fra legekøkkenet osv. Andre gange parallel-leger de bare, hvilket der også er noget trygt og hyggeligt ved.

Jeg vil i hvert fald ikke fraråde nogen at få børn så tæt på hinanden. Selvom jeg nogle gange er så træt og træt af dem, at jeg er ved at tude, så kan jeg alligevel kun se en hel masse fordele ved at de er så tæt på hinanden i alder. De meget hårde perioder som vi er igennem med børnene, kommer jo under alle omstændigheder, ligegyldigt hvor lang tid der så er mellem dem. Jeg er i hvert fald glad for, at det er blevet sådan her for os, også selvom det ikke var helt med vilje.

Mig: “Kan I godt sidde i den stol begge 2?” Ida: “Ja! det ka’ vi faktisk godt.” Eva ser dog også lidt skeptisk ud ved projektet.