Kunst til væggen

Oprydning i mit hobbyrum


Som nogle måske kan huske jeg har nævnt (et par gange!) før, så har jeg over sommeren haft en gevaldig kvalme. En af de ting, der gav kvalme var (desværre) mit hobbyrum og diverse kreative projekter. Hobbyrummet er derfor over sommeren blevet mere eller mindre degraderet til pulterkammer, hvilket har ærgret mig mere og mere, hver gang jeg har stukket hovedet herud.


Kvalmen er heldigvis væk nu og kreativiteten så småt vendt tilbage til sit normale leje. Idag fik jeg så også endelig ryddet ordentligt op i hobbyrummet, så her nu igen er fint, ryddeligt og inspirerende. Min MacBook er også flyttet herud igen, efter at have touret rundt på forskellige tilfældige pladser i huset, og det er så dejligt at kunne tage mit helt eget rum i brug igen.


Den tilbagevendende kreativitet betyder også, at jeg er lige ved at være færdig med mit annoncerede håndquiltede legetæppe og derved også den DIY jeg har lavet til det.


PS: Tak for alle jeres trøstende og medfølende kommentarer på de sidste par dages indlæg om Idas tænder. Det går meget bedre med Ida og hendes tandpineri, og hun (og vi) har haft en helt fantastisk god weekend uden nogle (større) skrigeture og helt uden brug eller behov for Panodil Junior.

8

  • Så hyggelig. Det er så dejlig når ens kreative rum er blevet ryddet op! Ligsom man så er klar til at gå igang igen:)Dejlig at du har det bedre og at du er klar til at kreere igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fint, og godt nok meget mere inspirerende end mit, men hvor er det bare skønt med ens eget hobbyrum :)KH Micha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville sørme også gerne have mit eget krea rum…her hos os, er krea rummet i stuen!!! Og vi har endda hus med god plads…pladsen er bare lagt i store rum, så der er ikke lige et ekstra værelse til "Mutti´s krea rum"…så resten af familien må altså leve med at se på symaskine, patchwork lapper, stofbunker osv. hele tiden…bare ærgerligt, det er MOR der bestemmer, ha ha:-)Kom lige til at tænke på, hvornår er det nu du har termin?? Kh. Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig til din DIY på tæppet, for gisp, hvor ser det flot ud!Hvor er det dejligt for dig, at du nu igen kan nyde dit hobbyrum – skønt ,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih, hvor jeg også gerne ville have mit eget krea rum. Vi har 4 børneværelser, kun to børn, og alligevel hiver jeg symaskinerne ind i spisestuen – måske jeg skulle lægge en slagplan, og præsentere den for min kære mand ;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender det.. Har også selv et kontor hvor min symaskine har fået sin plads, som ikke helt lever op til mine forventninger og ikke særlig inspirende.. Der skal også ske noget må blive til vinter… Er du ikke sød at fortælle mig hvordan man laver flere/nye faner i sin start-bjælke… Kan ikke finde ud af det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En god oprydning kan gøre underværker! Heldigvis også hjælpe på kvalme 🙂 Dejligt, at Idas "tandroderi" er ved at være ovre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser rigtigt fint ud. Hvor ville jeg gerne have mit helt eget hobby-krea-rum…. tænker meget over hvordan det kan ske hjemme hos mig. Måske som et 'rum' i stuen, men det bliver måske lige-lovlig-krea for resten af familien 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kunst til væggen