Natursutten

Ikke et ondt ord om mine sutter!

Jeg har netop bestilt en go’ portion nye sutter til Eva. Herhjemme bruger vi udelukkende Natursutten og har gjort det både til Ida og nu Eva. Det har været den sut både de og jeg har foretrukket. Da Ida var omkring 13 måneder gammel stod hun op en morgen og var holdt op med at bruge sut. Bare sådan fra den ene dag til den anden nægtede hun at tage sutten. I starten var det lidt frustrerende, når man skulle putte hende, men i længden har det været meget rart ikke at skulle tænke på nogen form for sutteafvænning nu, hvor hun nærmer sig de 3 år. Med Eva virker det til gengæld til at være en lidt længerevarende og mere dybfølt kærlighedsaffære mellem hende og hendes sutter, hvorfor jeg nu har bestilt en lidt større portion denne gang så vi har til lidt tid og ekstra til at have liggende i vuggestuen (skal så lige passe, at hun laver samme nummer som Ida, nu hvor lagret er fyldt godt op).

Mens Ida stadig var godt i gang med sit sutteforbrug, bragte Søndagsavisen en artikel baseret på en undersøgelse, der viste, at Natursutten slet ikke var så kemifri som de ellers påstod, hvilket jeg blev ret skuffet over og følte mig i den grad taget ved næsen. Meget kort tid herefter kom det dog frem, at den bragte artikel var baseret på en fejlagtig undersøgelse og jeg følte mig nu endnu mere taget ved næsen, men glad over, at jeg med god samvittighed kunne fortsætte med at bruge sutterne. Og hvis jeg har følt mig snydt og bedraget forestiller jeg mig, at det må være vand ved siden af, hvad folkene bag Natursutten har følt sig. Derfor blev jeg også rigtig glad da jeg læste denne pressemeddelelse på deres hjemmeside. Jeg håber det vil hjælpe dem med at få rystet den sidste strejf af tvivl, der måtte være om deres absolut kemifri-rigtighed.