Håndarbejdshistorie

For et par uger siden fik min venindes dreng en hæklet bamseranke til barnevognen. Da hun tog den op og kiggede på den, var der en anden mor, der spurgte mig, hvor jeg havde lært at lave sådan noget håndarbejde. “Hmm, det er vist bare noget jeg altid lidt har kunne” svarede jeg så og håber ikke det lød alt for selvhøjtideligt. Men håndarbejde er jo bare noget vi altid har lavet i forskellige afskygninger i min familie, både børn og voksne. Så på sin vis, har jeg jo altid kunne lave håndarbejde eller haft mulighed for at lære det. Og med nogle enkle grundteknikker og viljen på plads, er der jo næsten ingen grænser for, hvad man så kan bygge oven på.

For udover at have fået håndarbejdsgerningen “ind med modermælken” har jeg også arvet en god portion af familiens stædighed. Så er der noget jeg brænder for at få lavet, tænker jeg “hvor svært kan det være?” og så skal jeg nok få det lært og udført (mere eller mindre uortodoks).

Et eksempel på lidt af familiens håndarbejde, er disse nye sofapuder min mor har lavet. De er inspireret af de puder Ida Evelyn fik i julegave fra Bornholm. De er lavet af gamle klokkestrenge, andre broderier og hæklerier fra min mors gemmer.

Resultatet er blevet rigtig flot og fyldt med fine detaljer synes jeg. Klokkestrengen med jagttema, har hængt hjemme hos min morfar, der altid har gået meget på jagt. De er lavet af hans mor, altså min oldemor, hvilket jeg også mener de andre broderier er. Jeg synes det er så hyggeligt sådan at genbruge noget gammelt håndarbejde, der også har lidt familiær historie.

Hvor har du mon lært at være kreativ? Er det også noget du “altid” har kunne, er du selvlært, været på kursus eller noget helt andet?

Og fortsat god påske derude.