Grantræer

Hvilken bedre anledning til at få spenceren til Ida færdig i det juletræsstof, jeg har haft liggende i nogen tid, end den dag, hvor hun skulle på tur med vuggestuen ud for at hente et grantræ til institutionen? Vi lavede den færdig sammen i går aftes og hun var helt med på at skulle prøve stoffet og blive målt undervejs. Det var ret hyggeligt og også lidt besværligt, fordi hun helst ville sidde på skødet af mig mens jeg syede, men det lykkedes. Ida har også selv valgt knapper, derfor er det 2 forskellige.

Jeg har jo altid syntes det var sjovt at sy tøj til Ida, men det gør det lige en tand sjovere, når hun selv er med i både udvælgelses- og tilblivelsesfasen og oven i købet bliver vildt glad for resultatet.

I morges var der slet ingen konflikter hverken over flyverdragt, støvler eller i det hele taget det at skulle ud af døren, fordi hun glædede sig SÅ meget til at komme på tur ud at finde grantræ. Gid de altid skulle ud at finde grantræer – i hvert så længe vi skal kæmpe med vinterstøvler og flyverdragt (hver evig eneste morgen!…).