Glimmerkjole – og lidt om dubletter
I samråd med Ida har jeg fundet frem til en kjolemodel, som hun synes er både rigtig, rigtig fin og er rar at have på. Dette er nu blevet til et brugbart mønster som jeg allerede har haft syet én kjole op i, som hun er rigtig glad for – særligt fordi den er i leomønstret stof, hvilket (stadig) er i meget høj kurs herhjemme. Eva, der også kun vil gå i kjoler for tiden, har derefter gået og spurgt til, hvornår hendes leo-kjole også blev færdig. Sådan noget kan mit moderhjerte ikke stå for, men da der ikke var nok stof til 2 kjoler måtte jeg af sted efter noget. Og jeg tænkte faktisk på, at det kunne være fint med en anden variation af noget leo-mønstret stof, for ikke at lave 2 af samme slags – specielt fordi Eva jo på sigt overtager Idas tøj.
MEN, da jeg så stod nede i Stof2000, fik jeg øje på dette jersery stof med paillet-leo-mønster! Helt ærligt, så kan det jo nærmest ikke blive bedre, hvis du spørger mine døtre og jeg. Og så er man jo i det umulige valg. For skulle jeg så kun købe stof til en kjole til Eva, fordi Ida allerede havde fået en? Nej, det var hurtigt afgjort, for begyndte allerede at få hyletoner i ørerne af at tænke på, hvis Ida blev præsenteret for SÅ smukt stof og så IKKE selv skulle have en kjole i det. Skulle jeg så købe det i 2 forskellige farvevariationer (der var også en med blåtonede pailletter)? Klart en mulighed. Men hvem skulle så have den, der ikke var lyserød, når nu de begge to har forsvoret evig kærlighed til det lyserøde univers?
Nej, det måtte selvfølgelig ende med smukt stof til 2 helt ens kjoler med blot en lille størrelses forskel. Det er hverken første eller sidste gang, at det er sket, for jeg synes jo, hånden på hjertet, at det er helt vildt sødt og fint, når de matcher. Men når de er så tæt på hinanden i alder og størrelse, ryger den der så-kan-lillesøster-også-arve-storesøsters-tøj lidt, fordi vi nogle gange bare har dobbelt-op på samme slags tøj. Andre gange er det selvfølgelig også en fordel, fordi mere og mere af deres tøj kan de passe samtidigt og på den måde kan de låne af hinandens. Dette gør sig især gældende for tøj jeg har købt til dem, hvorimod det tøj jeg selv syer til dem. ret ofte ender med at komme ud af maskinen i dubletter.
Ja det har jeg også lavet en del af, det er også ret fint 🙂