9/52 portrætter af mine børn i 2014

Forårs-ekvipering

Forårs-ekviperingen er godt i gang her hjemme og ihh, hvor kan man dog gøre sig mange (unødvendige?) tanker, når den ene sæsons overtøjsgarderobe skal skiftes ud med den næste.

Jeg synes både det er lidt hyggeligt og sjovt at sondere kollektionerne og i tankerne sammensætte og sammeligne de forskellige muligheder. Og samtidig er jeg ved at drive mig selv en lille smule til vanvid (og muligvis også Jesper) med mine overvejelser omkring farver og størrelser samtidig med, at det hele helst skal kunne erhverves på et overskueligt budget. Som et helt tredje aspekt kommer derudover, at det skal være noget pigerne også selv synes er flot/sejt og rart at have på.

Nu er vi jeg imidlertid nået frem til ovenstående beslutninger med hensyn til forårsjakker og sandaler til Ida og Eva og alle delene er (i hvert fald på skærmen) blevet godkendt af begge piger. Pånær leopard jakken fra Mini Rodini, der er fra sidste år og Eva arver i år. Eva er nemlig stadig meget vild med leo-looket, hvorfor hun også har fået leopard sandalerne fra Angulus stillet i udsigt og ser frem til (endnu) en sæson i fuld leopard.

Ida er mere til color blocking og bliver ligeledes fint matchende i koralrød jakke fra Zara og koralrøde lak sandaler fra Angulus. Faktisk er det lidt tilfældigt, at det lige blev SÅ matchende sæt de hver især bliver udstyret med, men det var lige hvad der faldt i hver deres smag, ud fra de begrænsede muligheder, jeg har præsenterede dem for.

Jeg ved, jeg er lidt tidligt ude, særligt med sandal indkøbene, og det kan være lidt risky i forhold til størrelser. På den anden side ved jeg også, at det i forhold til udvalget er bedst ikke at være alt for sent ude. Desuden ved jeg af erfaring, at specielt Ida har brug for at vende sig til sit nye tøj og ikke mindst fodtøj. Det er derfor en god ide for os, at have det hele stående klar her hjemme i nogle uger, hvor det kan kigges på og prøves på i små doser, inden det for alvor skal tages i brug.

Desuden kan jeg selv rigtig godt lide at have styr på sagerne og være i god tid, hvilket bestemt ikke er en helt uvæsentlig faktor i forhold til mine relativt tidlige forår/sommer køb.

6

  • Mie

    Uh ja det er et sats, men også lidt for fristende nogle gange, har selv gjort det med vinterstøvlerne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Det gad jeg også godt at kunne 🙂 Men det jeg udvælger som de får lov at vælge mellem er jo også forhåndsgodkendt af mig – ellers løb de nok rundt i mærkeligt Kitty udstyr og lignende 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Det er også kun i begrænset omfang jeg involvere pigerne, når jeg ligesom har nedkogt feltet til et par enkelte muligheder. På den måde for de indflydelse og jeg er sikker på, at de vælger noget jeg selv synes om også. Ellers risikere jeg bare de (især Ida) ikke vil gå med det og det bliver en daglig kamp at få dem i sko/tøj. 🙂 Det er bare spild af tid og penge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den koralrøde jakke kunne jeg godt have valgt til Karla, men i år bliver det PompdeLux i mørkeblå.Sandalerne er købt på udsalg i efteråret – lidt et sats, men håber de passer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fine valg, det må jeg sige. De bliver så hippe(kan det udtryk stadig bruges?) Her i huset er vi bagud. Vi har stadig intet købt. Vi har ikke talt om noget. Så det ender nok med at jeg tager styringen, overruler de andres mening og køber det jeg finder smart til guldklumperne.Louise Siri

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er fine sager du har planer om at udstyre pigerne med. Jeg plejer altid at være på bagkant, og egentlig ikke involvere pigerne nævneværdigt i beslutningsprocessen. Nu må vi se hvordan det går i år. Det kunne godt være jeg skulle forbedre mig på begge fronter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9/52 portrætter af mine børn i 2014