Nu stikker jeg også med Pin'e

Seje Ida!

Således klædte Ida sig på her i morges. Super seje Ida til hendes sidste dag i vuggestuen. Fra i morgen er hun officielt børnehavepige – uofficielt har Ida vist selv ment hun har været det længe. Vi har holdt afslutning i vuggestuen i dag og det var lige før jeg kneb en tåre, da der blev sunget “Farvel og på gensyn”. Hvilket jo er noget komplet pjat, for hun skal bare til at gå oppe af trappen og kan når som helst gå ned og sige hej i vuggestuen og til lillesøster. Men alligevel, så er jeg sådan lidt vemodig omkring dette skift. Jeg kan ikke rigtig sætte ord på hvorfor. Tror bare det er det ukendte i børnehavelivet, som jeg ikke helt kan håndtere – og fordi vuggestuelivet er så trygt og velkendt og har været en rigtig god tid både for Ida og for os. Det bliver børnehavelivet også. Jeg skal bare lige arbejde lidt mere med “det er okay”-følelsen, som jeg trods alt kan mærke vokser frem inden i mig. Og Ida er jo bare så sej, så hun skal nok tage dette skift i stiv arm for os begge 2.

PS: Læg i øvrigt mærke til Ida helt af sig selv valgte at få leopard-nederdelen på i dag, for første gang. Jeg havde ellers helt opgivet tanken om at få hende til at gå med den og tænkte den først kom i brug, når Eva kan passe den. Men i dag proklamerede Ida, at hun “rigtig godt kan lide leopard!”, så hun fik alt det leopard på hun har.

20

  • Jeg tror dælme, at det ender med, at krabbe får de samme sko som Ida.. vi skal lige ligge lidt mere:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en trendy børnehavetøs du har dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ja tiden er pludselig gået hurtigt. Synes også bare, at de andre børn der er rykket fra vuggestuen, meget hurtigt er blevet nogle store børn, så der sker virkelig meget med dem i børnehavealderen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    ja det er lidt en omvæltning fra barselslivet, der pludselig synes at have varet for evigt og så bare er slut. Jeg er også glad for at have Eva derhenne også, det er en ekstra tryghed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jep, hun starter snart sin egen modeblog:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ja egne meninger har hun virkelig meget af – og forventer ikke det bliver mindre nu hun er blevet børnehavepige. Tror også man bliver lidt rørt på barnets vegne, fordi det netop er en epoke der er slut helt uden de selv rigtig forstår det. Og så bare fordi man et eller andet sted bare gerne vil beholde dem små og uskyldige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Er virkelig også overrasket over hun pludselig ville have den på. Men glad, for synes også den er blevet så fin og elsker det leoprint. Hvis hun fortsætter med at være meget glad for leopard må jeg vist have noget mere :)Nej det er så dejligt det er i samme hus – både pga. logistikken og fordi hun allerede kender børnehaven godt og har let adgang til vuggestuen, hvis der bliver behov for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ja vi voksne ligger vist en masse flere tanker i sådan nogle ting, hvor børn oftere bare tager det mere oppe fra og ned.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ja det har helt sikkert en masse at gøre med, at man synes tiden pludselig bare flyver af sted og man kan godt blive lidt bange for, om man går glip af noget. Men det er nu nok bare med at lære at nyde de nye gode ting der kommer i takt med ens børn vokser op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hun har sørme god stil den lille prinsesse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hun er rigtig flot;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Jeg har det på helt samme måde. Det er også Violas sidste dag i vuggestuen i dag og vi var også til afslutning i formiddags. Jeg blev helt rørt og lidt trist over at den trygge tid i vuggestuen er ovre. Det hjalp heller ikke på det at der i går var en stor pige inde fra børnehaven der havde sagt til Viola at hun var dum og hun ikke måtte være der for hun gik ikke i børnehave endnu. Børnehavebørn virker bare lidt mere brutale overfor hinanden. Jeg er nu sikker på, at Viola nok skal blive rigtig glad for det og det nok skal gå godt:). Ligesom det nok skal gå godt for Ida. Hun ser total sej ud i sit outfit 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super fin er hun. Jeg har samme følelse. I dag er første dag, bde manden og jeg er på arbejde efter barsel. Det er lidt mærkeligt, gøjen kan lide viggestuen, vi er trygge ved at sende ham derhen og alligevel føler jeg en enorm tomhed. Jeg tror lidt, det er det samme. Forhåbentlig er Ida glad og helvigvis har I jo stadig Eva samme sted

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hun er altså også ualmindeligt velklædt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har været dagplejer og jeg har arbejdet i en SFO – min oplevelse er, at det er helt almindeligt, at forældrer bliver "følsomme" når deres børn skal skifte fra det ene til det andet – og det er der ikke noget at sige til, det er jo en epoke af barnets liv, der er slut, og der skal ske noget nyt. Måske "følelserne" rører mest på sig, når det er det første barn, man skal følge videre.Ida er da en sej og selvstændig pige – jeg kom til at grine, da jeg så billedet af hende – tænker på, at det er utrolig befriende at se, at hun har sine egne meninger og tør udleve dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, ja hun er da gået i den helt anden grøft hvad angår leopard. 😀 Nederdelen er så fin. Har selv købt to meter leo fløjl til pigetøj, og kan ikke helt beslutte mig for om det er til bukser, nederdele eller baby heldragt?Omvæltningen er jo ikke så stor når det er i samme hus. Og de er overraskende parate så forvent du dig blot at I går en rivende udvikling i møde med alt den frækhed og charme et børnehave barn kan præstere! Pøj pøj i morgen. :)PS: Er faktisk til den helt misundelige side over at I fremadrettet kan nøjes med at aflevere ét sted med integreret institution for jeg synes godt nok det er et logistisk cirkus to gange dagligt med hhv dp og bh. Men det er en hel anden historie… 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh ha ja, den slags kan være hårdt. Da min søn skulle skifte vuggestue i december var jeg helt sikkert også mere ked af det end han var. Han klarede det helt perfekt, og det vil Ida helt sikkert også gøre. I øvrigt en modig sammensætning af prints, hun har valgt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Seje Ida, er da lige til en modeblog;-)Kan godt forstå dig. Jeg tror bare man bliver rørt over at det hele går så stærkt, man kan næsten ikke følge med så hurtigt de små basser udvikler sig.Jeg syntes lige at vores dreng kom til verden, men nu går han i vuggestue og bliver 1 år om 1 måned.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu stikker jeg også med Pin'e