Hyggepuder

Ahh, lovende efterår på vej

Jeg glæder mig altid til det bliver sommer og håber lige som alle andre på, at det bliver en god varm en af slagsen. Men når jeg står midt i den synes jeg aldrig jeg får nydt den så meget som jeg troede jeg ville. Og hvert år slår det mig, når vi når denne tid på året, at jeg egentlig holder meget mere af sensommeren og overgangen til efteråret. Dage hvor solen skinner, men ikke varmer og vinden er frisk og klar, synes jeg dufter af fødselsdage, nye begyndelser, udvælgelse af årets indbindingspapir til skolebøgerne, uanede muligheder, rus-ture, lejrskoler og nye bekendtskaber – alt sammen noget holder meget af.

Fordi jeg synes der skal være et billede til mine indlæg, får I her et billede af, hvor lille og kær Ida var sidste år på denne tid. Hun er stadig meget kær, men nu bare knap så lille som her.

I år er ingen undtagelse. Heldigvis. For når jeg ser tilbage på denne sommer, har den mest været fyldt ud med en afsindig kvalme og mig der har været ked af ikke at have noget at tage mig til. Og det til trods for, at jeg har tilbragt nogle skønne ferieuger sammen med min familie – det andet har bare fyldt så utrolig meget! Men nu går tingene den rigtige vej, kvalmen er væk og maven vokser støt og sammen med den et helt nyt kapital i vores familieliv. Derudover ser det også ud til, at jeg har fået noget at lave indtil jeg går på barsel, men det vil jeg vente med at fortælle mere om, til det er faldet helt på plads. Men jeg har fået ro på og er glad (og nu heller ikke længere ved at gå til af varme, som jeg var i den hedebølge sommer vi netop har forladt).

5

  • Held og lykke med det Mie! Jeg håber på det bedste :)Kh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det godt at høre Mie. Lidt mere ro på… Og nu har du jo også mulighed for a bruge det nye regn-outfit!(hvis mavsen stadig kan være der?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor er det skønt at møde flere efterårs sjæle som mig selv…jeg nyder også sommeren, helt bestemt. Men denne lumre sommer vi har haft i år har bare helt taget pusten fra sådan en gravid krop som jeg render rundt med…for dælen da, hvor har jeg svedt døgnet rundt – selv når man er stået ud af en koldt bad, så sveder man sku også! Så jeg nyder (som i N.Y.D.E.R) efteråret…regn og rusk, raske trave ture, hjem i varmen, boller og kakao, forberedelser til jul og hjemmelavede julegaver, min fødselsdag (meget vigtigt element:-), tændte stearin lys…aaaahhh jeg elsker det:-)Kh. Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Endelig en som har det præcis ligesom mig mht. årstiderne…overgangen til efterår er helt klart min farvorit. Og jeg glæder mig også altid til sommer, men når den så kommer "og jeg står i det", så er det bare som om "…var det dét her jeg glædede mig til??" Det var bare aldrig lige det jeg forestillede mig….Jeg elsker duften af regn i luften, og vinden der rusker i træerne og blæsten i håret.mmm…..efterår 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det dejligt at høre, at det lysner for dig. Der er ikke noget mere frustrerende end at stå uden job!Selv drømmer jeg mig nu tilbage til sommer, sol og varme. – Jeg synes nemlig heller ikke, at jeg nåede at få det hele med!/Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hyggepuder