Ahh, lovende efterår på vej

Jeg glæder mig altid til det bliver sommer og håber lige som alle andre på, at det bliver en god varm en af slagsen. Men når jeg står midt i den synes jeg aldrig jeg får nydt den så meget som jeg troede jeg ville. Og hvert år slår det mig, når vi når denne tid på året, at jeg egentlig holder meget mere af sensommeren og overgangen til efteråret. Dage hvor solen skinner, men ikke varmer og vinden er frisk og klar, synes jeg dufter af fødselsdage, nye begyndelser, udvælgelse af årets indbindingspapir til skolebøgerne, uanede muligheder, rus-ture, lejrskoler og nye bekendtskaber – alt sammen noget holder meget af.

Fordi jeg synes der skal være et billede til mine indlæg, får I her et billede af, hvor lille og kær Ida var sidste år på denne tid. Hun er stadig meget kær, men nu bare knap så lille som her.

I år er ingen undtagelse. Heldigvis. For når jeg ser tilbage på denne sommer, har den mest været fyldt ud med en afsindig kvalme og mig der har været ked af ikke at have noget at tage mig til. Og det til trods for, at jeg har tilbragt nogle skønne ferieuger sammen med min familie – det andet har bare fyldt så utrolig meget! Men nu går tingene den rigtige vej, kvalmen er væk og maven vokser støt og sammen med den et helt nyt kapital i vores familieliv. Derudover ser det også ud til, at jeg har fået noget at lave indtil jeg går på barsel, men det vil jeg vente med at fortælle mere om, til det er faldet helt på plads. Men jeg har fået ro på og er glad (og nu heller ikke længere ved at gå til af varme, som jeg var i den hedebølge sommer vi netop har forladt).