Madrassting

Vintergarderobe

Når selv børnenes far bemærker, om ikke begge pigers tøj er begyndt at stumpe lidt, så må det for alvor være på tide med fornyelser i børnegarderoben…

Basistøjet er derfor blevet suppleret op og jeg har købt nye stoffer til at sy et par bukser og et par nederdele til hver af pigerne. Jeg er hoppet med på bølgen og vil forsøge mig med et par baggy Chris-bukser fra Stof2000’s Homemade serie – og jeg glæder mig meget til at se resultatet.

I dag skulle jeg lige danne mig et overblik over, hvad der passer til hvad af det nye, det gamle og det kommende tøj. Lagt op på denne måde blev det ret tydeligt at se, at det er en A/W-kollektion vi her har med at gøre. Sollys kan vi vist alle blive enige om, vi godt kunne bruge lidt mere af i denne tid, men egentlig synes jeg sådan en aften-stue-belysning klæder tøjets farver meget godt. Og nogle virkeligt dejlige farver, hvis du spørger mig.

De får mere og mere mulighed for at bruge det samme tøj, nu hvor Eva er begyndt at gro godt til, men som udgangspunkt er de 3 første billeder Idas tøj og de 3 sidste er Evas.

Tøjet på billederne er en bluse og cardigan fra Customized, hjemmestrikkede trøjer og veste, leggins, bluser, body og cardigans fra Noa Noa Miniature og nyindkøbte stoffer og bånd fra Stof2000 og Garniture.

6

  • Glæder mig til at se hvad du laver til dem….Maiken

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er fine farver og gode billeder … let at overskue.Har du erfaring med Home made snitmønstrene ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ja jeg så dem godt på din blog den anden dag. Jeg tror også de kan blive gide her til vinter. Dog bliver det kun til lillesøster, da Ida har proklameret at hun ikke bruger bukser. Så det bliver til nogle nederdele og varme leggins til hende i stedet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fint tøj, det er altid dejligt at få suppleret op.Jeg har selv lige syet Chris-bukserne og er vældig godt tilfreds med resultatet (du kan se dem her: http://etdelerum.blogspot.dk/2012/11/033-flueben-sat_22.html). Dem bliver I helt sikkert også glade for 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ha ha, ja det lyder helt bestem som en sjov app. Den må jeg prøve at se efter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mie. Lækkert med ny gardarobe til pigerne. Synes jeg har set, at man kan få en app, hvor man tager billeder af sit tøj, og kan kombinerer på mobilen:) Måske det var noget for dig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madrassting