Idas værelse

Om a-kasser og orkideer

I dag har jeg været til et af de obligatoriske møder man nu engang skal til, når man som jeg går ledig. Det har jeg det på sin vis fint med, for det kunne jo være de lige havde en fidus eller et tip til, hvordan man kunne få mere gang i sin jobsøgning. Men når man som jeg møder op til en vejledningssamtale i sin dyrt betalte a-kasse, så bliver jeg ærlig talt en lille smule ked af og nedtrykt over sådan en samtales indhold og udbytte.

En bid af den indledende del af samtalen forløb nogenlunde således:
Konsulent (mens hun kiggede på mit cpr-nr.): “og hvor gammel er det du er?”
Mig: “Jeg er 28”
Konsulent: “Okay, så du er under 30 – var du også det da du tilmeldte dig som ledig?”
Mig (lettere undrende): “Øhhh, ja!”

På trods af denne tvivlende indledning formåede konsulenten at tale til mig, så jeg følte, hun så ned på mit intellekt, som om jeg ikke var “kløgtig nok” til at være kommet i arbejde og at hun derfor hellere måtte skære sine ord ud i pap for mig. Og her er vel at mærke tale om en a-kasse, der ellers ikke er bleg for at bryste sig af at være “for højtuddannede og akademikere“. Men det virker bare ikke som om de selv synes det er særligt intelligente medlemmer de skal betjene. Jeg gik i hvert fald derfra med en følelse af, ikke at være god nok, have spildt min tid og langt fra tanket op med nyt gå-på-mod og jobsøgningsgejst. Ærgerligt, da sidstnævnte jo burde være resultatet af et sådan møde (synes jeg i hvert fald).

Efter sådan en oplevelse med “systemet” er det med at finde nogle andre små ting i sit liv at sætte pris på. Og dem har jeg heldigvis mange af og størst af alt min dejlige lille familie.


En anden lille ting jeg har sat pris på her til aften, er denne smukke orkide, der nu er sprunget ud i fuldt flor igen. Efter en lang dvale med alle stilkene klippet ned, tog noget pludselig ved den (næppe det varme sommervejr) og den har skudt op og skudt massevis af nye blomster ud, hvilket ellers sjældent sker for mine orkideer. Nu går jeg bare og venter på mine andre orkideer får samme idé. Hvad mon det er, der pludselig kan få en orkide til at blomstre igen, mens andre bare står grønne og ublomstrende hen år efter år?

8

  • Mie

    Tak for jeres opbakkende ord om lignende a-kasse-oplevelser. Det hjalp faktisk en del på humøret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ha ha ha, jamen er det ikke sjov hvor nogle mennesker bare ikke passer ind?? Jeg elsker når folk kommer med dumme bemærkninger, og ved med mig selv at jeg ville enten flække af grin eller sætte fingeren til munden og se GANSKE tænkende ud inden jeg ville svare at der VAR jeg vist over 30..jamen jeg kan slet ikke lade være 🙂 -det er da humor så det basker :)men når det nu er sagt, så vil jeg give dig ret i at sådan et møde skal være opmundrende -og så må de sku læse lidt om een inden man kommer ind til det møde..det burde ikke være svært :)Jeg håber du får en rigtig god dag trods den kedelige oplevelse..Hilsen Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mie. nej du er da bestemt ikke alene der. Jeg skal til min første samtale imorgen hos A-kassen og jeg glæder mig ikke synderligt. Men orkideer kan vi alle li. Jeg har en der efterhånden er over 3 år gammel og stort set har stået i fuldt flor lige siden jeg fik den. Held og lykke med jobsøgningen :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, det er et tungt system! Min mand er der nu, og jeg skal nok desværre snart det samme igennem.Så vi må glæde os over at orkidéerne blomstre :O) Min meget pinte orkidé er også sprunget ud igen i dag – dog ikke med så mange blomster som dit pragteksemplar :O)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej MieÅhh jeg går i det samme i øjeblikket. De har sendt mig i aktivering og på sin vis er det jo dejligt man kan få hjælp til sine ansøgninger og få råd til samtale. Men mit "problem" er at jeg har noget fra 1 september så jeg føler det er lidt spild af deres tid/ressourcer og min tid. Men fordi jeg er under 30 år blev jeg sat i gang. Min første dag gik på at jeg blev sat foran en computer og fik afvide – gå igang med at søge…Så firkanten det her systemt, så jeg skal søge mange jobs – trods at jeg har et job og spilder deres og min tid.Men det er en tung tid og jeg har det ligesom dig – blomster, farver og min familie bliver jeg i godt humør af:)held og lykke med søgningenHilsner Vicki

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Sådan nogle A-kasse damer taler sådan til alle – man skal virkelig være efter dem for at få noget ud af sådan en samtale. Hvilket jo virker noget omvendt ikke? de burde være efter dig:o)Og nu til noget helt andet. De der lækre aber du laver – Olivia er ikke bange for sin mere :o) kan/vil du lave en der er lidt mindre? og i så tilfælde, hvad skal sådan en så koste?Jeg ønsker mig en gul lillebror til den orange (på Olivia's vegne selvfølgeli'!) til hendes 1 års føssesda :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehe, hun var jo sjov ;)Åh ja, de A-kasser 🙁 Been there, done that! Og er altid gået derfra med en nedtrygt stemning.Det er altså sjovt med de okideer. Jeg har selv tre som kommer igen og igen. Og altid samtidig. Og de stakkels planter har jo efterhånden stort set ingen jord tilbage i potterne for bare rødder. Det er et mysterie med dem, er det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hun var da vist ikke den skarpeste kniv i skuffen, når hun kunne komme med sådan et spørgsmål:o).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Idas værelse