Ny disciplin

Vi skal til at vænne os til en ny disciplin herhjemme, der hedder “at smøre madpakke”. Ida skal nemlig snart i børnehave, ja faktisk allerede om en uge starter hun. Selvom hun kun er 2 år og 9 måneder 1. marts og først fylder 2 år 10 måneder 31. marts, så er det den måned hun fylder det i, hvor de rykker op. Heldigvis er det en lille integreret institution de går i, så vi kender både børn og voksne dernede rigtig godt. Men jeg kunne nu stadig godt have ventet en måned mere. Eller 3. Eller et par år måske. Hvordan skete det lige, at jeg har et barn, der skal i børnehave? Jeg føler mig slet, slet ikke klar til det – og ikke kun pga. madpakkerne.

Som en del af overgangsfasen til børnehavelivet skal Ida til at have madpakke med allerede fra denne uge og så begynde at spise lidt med oppe i børnehaven. Super god ide synes jeg. Der er nemlig kun madordning i vuggestuen og ikke i børnehaven, så de skal både vænne sig til at spise et andet sted og af deres egen madpakke.  Så vi har været ude at investere i denne fine metalboks, som Ida selv har valgt. Og hun er i den grad vild med konceptet “madpakke”. I dag nåede hun dårligt at få flyverdragten af, før hun helt selv gik op i børnehaven og satte sig og begyndte at pakke maden ud.

Ida er så klar til børnehavelivet. Min lillebitte store pige.

Ida har fået fingrene i mine briller og gi’r den som Sonja fra Saxogade.

Nu jeg er i gang med de nye discipliner, skrev jeg for lidt tid siden, at jeg var gået i gang med at bruge Babytegn med Eva. Og ved I hvad? Hun fanger det! I morges gjorde hun sit 5. tegn “færdig”, da hun ikke ville have mere havregrød. Mor er stolt! Nu kan hun sige “drikke”, “spise”, “mere”, “sove” og nu også “færdig”. Jeg tror måske også hun siger noget for synge/musik, men kan ikke lige lure, om hun bare synes det er fedt at svinge armene, når der kommer musik. Under alle omstændigheder: Mor er stolt!

Eva med dejligt morgenhår siger “færdig”.