Vinderne af Skip*Hop zoo

Nissedøren! – lidt DIY

Julestemningen har ramt mig! Det er faktisk lidt frygteligt, for der er jo stadig sååå lang tid til jul. I et forsøg på at dulme mine abstinenser, har jeg klargjort og opfrisket Nissedøren.

Døren blev indkøbt og opsat i huj og hast sidste år omkring d. 2.-3. december først og der var selvsagt ikke meget tid for J. Nissen til at få gjort noget særligt ud at dør-dekorationen. Og sådan noget er altså noget rod og meget utilfredsstillende – i hvert fald i min verden. Så i år har Nissen kompenseret og er gået all in på en overdådigt udsmykket hoveddør (eller faktisk er det en elevatordør her hos os. Det fandt vi ud af sidste år, hvor døren jo kom et par dage inde i december efter J. Nissen var blevet træt af at tage den lange vej ned fra sit loftsrum på 5. sal til vores lejlighed nede på 1. og fik installeret sig en elevator direkte ned i vores entré i stedet. Smart ikk?).

Selve døren er en dukkehusdør, som jeg har købt over nettet hos KJ Design, der nok var det sidste sted i DK det stadig var til at opdrive en dukkehusdør på det sene tidspunkt sidste år. I år tror jeg, der er mange flere steder man kan få dørene, oven på en så massiv efterspørgsel. Den stod rå sidste år blot med en perle limet på som dørhåndtag og lidt masking tape som dørskilt. Da jeg ikke selv er så vild med det mørkerøde og gran-grønne jule look er døren i år blevet malet blå (sjovt nok) og har fået en flot “lyskæde” hele vejen rundt i karmen, lavet af en masse forskellige perler sat fast med limpistol. Dørhåndtag og dørskilt er igen lavet med en perle og masking tape. Er sikker på resultatet kommer til at vække stor glæde både hos nisser og børn herhjemme.

PS: Søger du #nissedør på Instagram kan du se meget mere inspiration til nissedøre (og en af grundene til den store efterspørgsel på dørene), men der hvor jeg (og helt sikkert også mange andre) først fik ideen til en nissedør, var på Lisbeths blog Smilerynker.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderne af Skip*Hop zoo