Jeg er en 7'er

Når nu jeg er ved det med mad og maskiner

Når nu jeg er ved det med mad og maskiner, så vil jeg da gerne lige nævne, at vi er back on track med overgangsmaden til Eva. Efter i en uges tid først at have spist lystigt for derefter at begynde at græde, hver gang hun så skeen, droppede jeg fuldstændig at give hende grød i en uges tid og så startede vi stille og roligt op igen med hirsegrøden. Og som billedet viser går det godt med den (igen).

Derfor har jeg også dristet mig til at tage springet og er begyndt at introducere mosede grøntsager i Evas liv. En fra min mødregruppe fortalte, at danske kvinder (m/k) køber meget lidt færdiglavet babymad på glas i forhold til i andre lande. På det punkt er vi åbenbart meget konservative her i Danmark, da vi hellere vil koge, mose, piske, hakke og blende det meste af vores babymad selv. Også selvom det mad man kan købe er helt i orden på alle punkter og jo er ganske nemt, hurtigt og praktisk at bringe med sig rundt. Jeg selv er ikke for fin til at give mit barn mad fra glas i ny og næ, men jeg er alligevel “så dansk” i min holdning til maden, at jeg helst gerne vil vide helt præcist, hvad jeg putter i min babys mund og derfor også gerne tilbereder det selv, så vidt det er muligt.

Til dette har jeg været så heldig at få lov at teste og anmelde en kombineret blender/steamer fra Phillips, der har vist sig at være ganske nyttig til formålet. Da Ida begyndte på mos kogte jeg som regel nogle forskellige grøntsager, hældte vand fra og blendede det hele med stavblenderen. Med maskinen her fra Phillips bliver grøntsagerne i stedet dampet og som en anden fra min mødregruppe har gjort opmærksom på (ja for mødregrupper består jo af mange kloge kvinder) så holder man derved på grøntsagernes vitaminer og andet godt, frem for at hælde dem ud med kogevandet, hvilket jo er ganske rart at vide. Udover dette plus synes jeg også, det er en stor fordel, at den bare står og passer sig selv efter man har fyldt ingredienserne på og der ikke er fare for at noget står og koger over eller koger ud, hvis man skulle gå hen og glemme, hvad man har gang i i køkkenet (for ja, det sker faktisk fra gang til gang med 2 små størrelser at se til). Og når den så har dampet færdigt vender man den bare om og blender det hele og så er der klar til servering, og man har kun svinet 1 ting til.

På minus-siden synes jeg det er lidt ærgeligt, at man ikke kan lave meget store portioner ad gangen. Skal man fylde en hel mufinbakke op til fryseren, skal man lave det over en del gange. 1 omgang fyldt til max. gav mig nok til 2 portioner. Tilgengæld er det meget rart man lige hurtigt kan lave bare en enkelt lille portion. Derudover er der jo det med pladsen, det er en køkkenmaskine og de har det jo med at fylde lidt, hvad enten de står fremme eller pakkes væk i skabet. Men alt i alt synes jeg det er en smart en af slagsen og jeg kommer til at bruge den til alt den grøntsagsmos jeg skal lave til Eva er jeg sikker på.

Barnet selv synes heldigvis også godt om resultatet selvom det gippede lidt i hende, da de første mundfulde grøntsager skulle synkes.

4

  • Vind et gavekort på 1000 kroner hos BabySam!!!Undskyld at jeg sådan braser ind i jeres mødregruppe, men jeg vil gerne høre om der er nogle førstegangsmødre, som gerne vil være med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 1000 kroner hos BabySam? Jeg forklarer lige…Jeg er en gravid studerende, som er ved at færdiggøre mit cand.merc studie på Aalborg Universitet. I min afsluttende opgave skriver jeg om beslutningsprocessen for forbrugere som står overfor mange valgmuligheder. Og det er jo en situation vi gravide/nye forældre sagtens kan genkende, fra vores mange køb af baby produkter. ;0)Hvis man som førstegangsforædre har stået overfor at købe jeres første barnevogn indenfor de seneste 18 måneder, håber jeg på, at I venligst vil afsæt ca. 10 minutter af jeres travle hverdag til at svar på mit on-line spørgeskema. Alle deltager, som efterlader en emailadresse, kan være med i konkurrencen om et gavekort på kr. 1.000,- hos BabySam. (Undersøgelsen har intet med BabySam at gøre. Jeg syntes bare, at evt deltager skulle få mulighed for, at få noget tilbage for deres tid.) Deltagelse skal ske inden den 31 august, og kun én besvarelse per husstand er tilladt. Adgang til spørgeskemaet kan findes ved følgende link:https://www.surveymonkey.com/s/customer_decisionHvis I kender andre førstegangsforældre, som har købt en ny barnevogn indenfor de sidste 18 måneder, må I meget gerne sige det videre! ;0) Jeg vil så gerne kunne få besvarelser nok til at kunne få statistisk grundlag for min undersøgelse (og endelig blive færdig med min uddannelse før min lille pige kommer til verden til november.)Håber I har tid og lyst til at hjælpe!På forhånd tak for hjælpen!Med venlig hilsen, Kelly

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Christina; Ja,det er dejligt at få sådanne privilegier. Før man ser sig om er de jo klar til grød, kan slet ikke forstå det er gået så stærkt.Husmoder; Ja det er et godt gaveønske – især når man skal finde på noget at ønske sig til nr. 2. Og når man laver maden selv slipper man også for at gå og tænke på om der nu er mere vand end næring i maden 😉 Men er da også selv helt klart tilhænger af glasmad som den nemme hurtige løsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den lyder da vildt god den maskine, selvom bordplads virkelig ikke er det vi har mest af, kunne den da vidst godt komme på ønskelisten til navngivningen af Skrubben. Jeg er klart tilhænger af mad på glas, men Krabbe blev altså ikke mæt af det på samme måde, som af den hjemmelavede, så jeg har på fornemmeren, at der er en del vand i sådan en fætter… men de er gode at have med på tur:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor fedt du får lov til at teste den maskine. Det lyder da super fedt og klart noget man bør overveje. jeg vil nemlig også lave maden selv, når Alfred bliver så stor at det er hans tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er en 7'er