Capel-syning

Her lagkages og hindbærsnittes

Efter svømmeafslutning og indkøb er eftermiddagen blevet brugt på forberedelser til weekendens strabadser i køkkenet.


Jeg har fået lagt en lagkage, der rigtig kan stå og trække og blive mushy-mushy til i morgen.


Og jeg har fået lavet hindbærsnitter efter denne dames opskrift.


Her til aften har jeg fået pakket gaver ind. Der er både en barselsgave til en af gæsterne, fødselsdagsgave til Ida Evelyn og bordkorts-gaver til de 6 børn, der kommer til fødselsdagen i morgen.

Nu tror jeg den står på tidligt i seng, så vi er klar til at spurte rundt hele formiddagen i morgen og være selskabelige over for Ida Evelyns fødselsdagsgæster. De kommer i 2 hold, så vi skal både være klar lørdag med frokost og søndag med brunch. Får man mon en mindre kollektiv hjerneblødning, når man, to voksne mennesker, planlægger sådan noget? Men jeg glæder mig til at fejre min lille bøllepige og synes det er SÅ stort, at hun er blevet 1 år.

God weekend til jer alle og husk du kan stadig nå min fødselsdags-give away, der slutter på mandag.

6

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Capel-syning