Pæn i tøjet

Gaver og skoldkopper på vandring

Vi er blevet ramt af skoldkopper herhjemme. Det var ikke helt uventet, da Kajsa havde det til fastelavn og vi lod Ida komme godt tæt på hende – de skal jo igennem det og jo før jo bedre har jeg ladet mig fortælle. Så i søndags poppede den første lille blære frem og siden er det gået slag i slag og nu er de bare over det HELE. Men som billedet viser, så tager hun det heldigvis med rimelig godt humør, dog er hun meget træt og vil gerne sidde og putte.

I går var vi så heldige at være i selskab med denne flotte fyr, mens hans mor var ude og blive lidt klogere på universitetet. De var blevet advaret om skoldkoppe-faren, men valgte at tage imod dem med åbne arme. I morgen kommer William fra min mødregruppe, han vil også meget gerne have lidt kopper inden han skal starte i vuggestue. Så vi sender glædeligt stafetten videre.

Så glad ligger Theodor der og gynger, helt uvidende om de skoldkopper, der er på vej til hans krop.

I dag lå der en skøn lille pakke i min postkasse! Det var fra En fugl i hånden, hvor jeg har været så heldig at vinde i Helles skønne, skønne Give away.

En gave med sol på

Inden i pakken lå der tre lækre stykker vintage-stof og også et lille ekstra stykke tapet. Det er så lækkert og jeg er rigtig glad for at have vundet hos hende. Det er kun anden gang jeg prøver at vinde en Give away, men sikke da også en at vinde!

2

  • Mie

    Hej TiliJa, jeg kender også mange der er ramt af skoldkopperne nu, men så er det jo overstået.Aben er faktisk lavet efter min venindes hukommelse ud fra en hun så i et butiksvindue en gang og så har hun overdraget hukommelsen til mig:-) Så skal ikke kunne sige, hvor den oprindeligt stammer fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De skoldkopper trives godt nok for tiden – vi er også godt ramt hos os 🙂 Min store pige havde det også lige inden fastelavn, men ikke i samme omfang som den lille frk prik.Lækkert stof.Den abe du har flere eksemplarer på – er den fra et hæfte fra løve garn – bagsiden? Den har jeg nemlig engang haft – har lavet elefanten, den sidder sammen med..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pæn i tøjet