16/52 portrætter af mine børn i 2014

Forberedelser til New York

Øhm, nogen har vist ringet… De vil gerne have deres N.Y.-guidebøger tilbage!

Har jeg egentlig fået fremhævet nok, at jeg skal på en tidlig sommerferie til New York med 4 veninder? Og med tidlig sommerferie, mener jeg altså om lige om snart (som i, om halvanden måneds tid). Og så kan I måske nok selv gætte, om jeg glæder mig bare en lille bitte kæmpe smule!

Det bliver tredje gang jeg skal besøge byen og jeg har derfor store forventninger til, at jeg denne gang får endnu mere med af byen, end ved mine tidligere besøg. Både fordi jeg denne gang skal være der i flere dage i træk end tidligere og fordi vi skal bo sammen med vores veninde, der pt. er bosat derovre og formentlig kan præsentere os for et lidt andet perspektiv på byen. 

For tiden, når jeg lige har tid til det, hygger jeg mig derfor med denne stak bøger og Google ved hånden og er ved at forberede min egen helt lille Manhatten-guide i historisk perspektiv (så bliver den BA i Historie, da også brugt lidt konstruktivt). Det er både hyggeligt og lærerigt. Og en anelse stressende, fordi der er virkelig meget, der kunne være vildt fedt at vide en hel masse mere om, og jeg kunne sagtens have lyst til at skrive en længere afhandling om Manhattens historie. I første omgang holder jeg mig dog til en række highlights og lidt stikord i et tekstdokument.

Ikke desto mindre, vil jeg så nødigt gå glip af gode guldkorn og værdifuld viden om byen, som andre kunne ligge inde med. Så har du noget god viden om New York, en sjov historie om en dims på et gadehjørne, et tip til seværdige eller særegne oplevelser, kender links til gode rejsebeskrivelser eller lignende? Så brænd endelig ikke inde med det, men del det meget gerne med mig (og alle øvrige interesserede læsere) her i kommentarfeltet. Det vil jeg sætte stor pris på!

9

  • Ida

    Jeg har været i New York to gange, og har skrevet en del om det på bloggen. De burde ligge under City guides.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ingen fif desværre, jeg var selv der for mange år siden og syntes ikke det var så fantastisk, men kan forstå at jeg nærmest er den eneste i verden, med den mening.Men jeg vil gerne ønske dig en rigtig god tur, det bliver da super dejligt med tøsetur om det så var til Nørre Åby eller NY ;-)Kh Camille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ahhh okay 😀 Jeg ville ønske jeg kunne have besøgt "The Met" og set Guggenheim, men jeg var der desværre med mine ikke-så-kunstinteresserede forældre og bror. Uhh mht biblioteket – jeg fandt tilfældigvis en ordbog med skandinaviske sprog og engelsk. Deres bogbutik er lille, men man kan være virkelig heldig – jeg fandt en Shakespeare til 25 dollars tror jeg. God tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak, det gør slet ikke noget det blev langt 🙂 Vi skal faktisk bo i Williamsburg, hvilket jeg ser meget frem til, for har kun set/boet på Manhatten de andre gange jeg har været der. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak. Ja jeg føler mig også ret heldig. Det bliver min 3. gang og jeg vil så gerne få det meste ud af turen. Ligesom dig synes jeg slet ikke jeg har fået nok af Central Park de sidste gange jeg har været der, så den står højt på min liste. Har dog fået set Lennons mindeplads og løbet en tur rundt om "Løbesøen". Men museer og biblioteket har jeg slet ikke fået besøgt. En af dem jeg skal af sted med er også bibliotikar, så mon ikke vi skal på New York Public library også 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og så spiser man god hurtig frokost på haim 🙂 det kender din veninde nok allerede.. Det blev lidt langt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • -Brooklyn: Williamsburg – brooklyn market, beacons closet (genbrugsbutik), gå over brooklyn bridge,-MOMA (fredag kl16 er der gratis indgang, kom i god tid, der er lang kø)-The Met – the metropolitan museum of art-American Museum of Natural Art (gratis indgang, man donerer lidt til at vedligeholde museet)-Nike town-Central Park (strawberry fields mindested for John Lennon) han blev skudt foran sit hjem på hjørnet af 72nd street og Central Park West-2 Bros Pizza (1$pizza meget populært i nyc)-Dave's – Levi's og Carhartt og flere mærker (det er billigere her end i mærkernes egne butikker) 581 Avenue of the America's (6th ave mellem 16th & 17th street)-Bed bath & beyond (6th ave mellem 18th & 19th street)- billig shampoo,-West village – bleeker street (-god shopping), magnolia cupcakes fra SATC, alle Marc Jacobs butikkerne, -East village – katz's delicatessen-The highline – gammel jernbane som er lavet om til park, flotte udsigter-Shake Shack er berømte for burgere (har dog ikke selv været der)-I kan både se flot udsigt fra Empire State Building og Rockefeller Center(fra 68.etage) – det koster selvfølgelig lidtUnion Square: Nordstrom – designervarer udsalgDsw – designer shoe warehouseLower Manhattan; -Century 21 kæææmpe designervarerbutik (billigt) især med billige sko og calvin Klein bh'er-World Trade center (gå ind og bestil billet til den dag i vil se det)- statue of liberty (tag færgen til staten Island, den er gratis og sejler lige forbi SOL)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej 😀 Nøj hvor er du heldig – jeg ville ønske at jeg snart kunne komme derover igen. Jeg har lavet en travel post om NYC for ikke så længe siden og hjælper gerne med flere råd 🙂 Du kan finde mit indlæg her: http://annkristinehald.wordpress.com/tag/nyc/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

16/52 portrætter af mine børn i 2014